Skivebremser på racercykler

Skivebremser har i årevis været at foretrække på mountainbike, imens V-bremserne stadig er den primære bremsemodel på racercyklerne. Men udviklingen er ved at tage form. Hvor mountainbike industrien var skeptiske da skivebremsene kom, lige så skeptiske er racer industrien nu hvor skivebremserne er ved at vinde ind racercyklerne. Det er blandt andet Giant, Merida og Specialized der er gået forrest i markedsføringen af skivebremserne til racercyklerne. Men det er en svær kamp at vinde. For som altid så betyder det meget hvad de professionelle bruger, og så længe de ikke bruger skivebremser, er det svært at få de almindelige motionister til at gå over til dem. Men så længe UCI ikke godkender det til brug på cyklerne ved professionelle cykelløb, så længe vil udviklingen være en smule på stand-by.

Skal man se på fordele og ulemper ved hydrauliske skivebremser på racercyklerne kunne det se sådan her ud –

Fordele –

  • Bedre bremseeffekt i alt terræn. Især i regnvejr.
  • Mindre fiktion i kablerne (hydraulik v. stålwire)
  • Ingen slid på carbon-fælgen

Ulemper –

  • Mere vedligeholdelse (smøring af stempler, udskiftning af klodser mm).
  • Nemmere at skifte en wire, end udlufte hydraulik systemet.
  • Aerodynamik (ja små ting skal også medregnes).

Ulempen for mange vil nok også være at det kræver en ny cykel at gå fra fælgbremse til skivebremse. Da man ikke har sørget for at lave cykelstellene fra de seneste år, fremtidssikret til at have bremsekaliber monteret på baggaflen. Om cykel-industrien har en løsning på det, andet end at du skal ud og skaffe dig en ny cykel, det vil tiden kun vise. Men selvfølgelig måske også bare en mulighed for at tvinge folk til at skulle ud og investere i nyt grej.

Men lige så skeptiske vi var for mange år siden da mountainbike industrien blev revolutioneret, lige så glade bliver vi nok, når skivebremser først er blevet et lige så nødvendigt unde.