Vejledning til kunder ved køb af elcykel

Hvilken elcykel skal jeg vælge??? Det er nok et af de helt store spørgsmål, du har stillet dig, når du har skullet ud og investere i en ny cykel. Men sådan har det ikke altid været.

Elcykler har om noget taget danskerne med storm, og flere og flere danskere nyder cykelturene med hjælp fra en eldrevet motor. I starten var det mest cykler til den ældre generation der blev produceret med en elmotor på. Men som årene er gået har cykelproducenterne gjort alt for at skabe en større kundegruppe, og har sat elmotor på flere og flere modeller. Det betyder at næsten alle cykeltyper i dag leveres med elmotor, hvis kunden ønsker det.

Men når du som kunde skal ud og finde en el-cykel, kan markedet godt være svær at gennemskue. Hvilken elcykel skal jeg vælge? Hvad skal jeg gå op i? Motoren? Batteriet? Selve cyklen? Hvad er forskellen på en dyr og en billig elcykel? Hvad betyder det for service på selve cyklen, at den kører på el?

Men de fleste kunder der er ude og købe en elcykel, går som regel kun op i 1 ting, og det er hvor langt den kan køre på en opladning. Det man i cykelbranchen kalder “cyklens range”. For mig kan det sammenlignes med at tage ned i butikken der sælger bland-selv -slik, og bede om slik til 1 times tv! Hvordan ved ekspedienten hvor meget slik du kan spise på 1 time? Det samme kan man sige om et batteri på en elcykel. Hvor hurtig er du til at bruge af batteriens range? For der er mange ting der spiller ind, når vi snakker om hvor langt en elcykel kan køre på en elcykel.

Her er hvad der kan spille ind:

  • Hvor meget vil du hjælpe til når du cykler med motoren slået til?
  • Hvor meget dæktryk cykler du med?
  • Kører du på ECO mode eller Power mode?
  • Hvor slidt er kæden og tandhjulene?
  • Husker du at bruge gearene? Eller cykler du altid i det tungeste gear?
  • Hvad temperatur er det når du er ude og cykle?
  • Cykler du i medvind eller modvind?
  • Hvad vejer du?
  • ….og meget meget mere.

Så når alt kommer til alt er det dig der er den store faktor, for hvor langt du ønsker at din cykel skal kunne cykle på en opladning. Jeg vil faktisk mene at hvis du giver 2 personer, den helt samme cykel, og beder dem om at cykle den fra 100% til 0% på batteriet. Så kan afstanden gå fra 30 til 200 km på en opladning, hvis man sætter alle de her ting i spil. Så næste gang du skal ud, og købe en elcykel, og ekspedienten udtaler at du kan køre op til 140 km eller mere på en opladning. Så tag det som vejledning og husk at han siger OP TIL. Men reelt ved han det ikke, og han skyder bare efter hvad producenten har skrevet.

Men hvis det ikke er cyklens rækkevide på en opladning du skal gå op i, hvad er det så?

Her vil jeg skrive lidt om hvad motorens størrelse har af betydning for en elcykel og din oplevelse. Hvor stor en batteripakke du skal have til dit forbrug mm

Motoren på elcyklen – hvilken betydning har den?

Spørger man mig som fagmand, så vil jeg sige at motoren er den helt store faktor når vi snakker elcykel. Motorens ydeevne måles i watt og Nm. Når vi måler watt i motoren, så er det hvad den max må “træde”. Men lige meget hvor kraftig en motor du har på din elcykel, så må den ikke yde flere watt for dig. Snakker vi 25 elcykel, så må den max yde 250 watt, hvor en 45 elcykel godt må yde 350 watt. Dette betyder at elcyklen dermed ikke kan køre stærkere end de 25/45 km/t lige meget hvor kraftig motoren er. Så når vi snakker watt, så er det reelt lige meget, de yder det samme.

Motorens styrke målt i Nm

Men når vi snakker Nm, så er sagen straks en helt anden. For når vi kigger på hvad motorens effekt måles i, så er det kun motorens Nm der tæller. For her er motorens ydeevne ikke begrænset til en bestemt værdi. Her kan producenten bare give gas.

Motorens Nm kan sammenlignes med et menneskes styrke og kræfter, eller hvis du skal sammenligne det med en bils motor. Så vil man sammenligne det med antal hestekræfter en bil har. I dag ligger en elcykels Nm på mellem 30 og 95 Nm. Jo højere tal, jo flere kræfter har motoren. Men hvad kan du så bruge de tal til som forbruger? Jo det du som forbruger kan bruge tallene til, er jo højere tal, jo mere overskud har motoren når den virkelig belastes/presses.

Så hvis du er en forbruger de bare tænker at bruge din elcykel til små korte ture i fladt terræn, så kan en motor med få Nm godt bruges, og du vil sandsynligvis ikke få noget ud af og købe en elcykel med mange Nm. Men er du en forbruger som skal ud og cykle lidt længere ture i hårdt terræn, og gerne vil have en elcykel der ingen problemer har med at hjælpe dig, når landskabet giver udfordringer. Så vil en elcykel med mange Nm være en fordel. Man kan også sige at hvis du køber en elcykel der ikke kan yde særlig mange Nm, og tager ud og kører en lang tur i bakket terræn, så vil det være det samme som hvis du sender en person der overhovedet ikke er trænet til at cykle en tur op af Alpe d’Heuz. Ja han/hun skal nok komme op, men det bliver på intet tidspunkt en fornøjelse. Det samme kan man sige om cyklens motor.

Men man skal også tænke på hvad man selv vil yde, når man køber en elcykel. For ønsker du ikke selv at yde noget og bare gerne vil have cyklen til at lave det meste for dig, så vil en motor med en høj Nm også være en fordel for dig. Da en elcykel med en lav Nm vil have svært ved at hjælpe dig tilstrækkeligt, når det bliver et udfordrende terræn.

Skema over motorens styrke og dens betydning.

Så skal man lave et lille skema over de forskellige størrelse motorer er bedst til, så kunne det se sådan her ud:

  • 30 Nm – en elcykel med en motorstørrelse er mest til dig der bruger den i fladt terræn. Det er også til dig, der gerne selv vil yde lidt, og kun ønsker minimal støtte fra motoren af.
  • 40-55 Nm – det er en elcykel til dig, der bruger cyklen rigtig meget i blandet terræn. Du forlanger lidt af din elcykel, og vil gerne at den kan være en stor hjælp når landskabet bliver udfordrende. Denne her motor er god til dig, der gerne vil at cyklen yder den maximale hjælp og gør at du ikke behøver at få sved på panden.
  • 60 Nm -95 Nm – den her motor sidder fortrinsvis på mountainbikes som skal bruges til vilde udfordringer i ekstremt terræn. Køber du en cykel med den her størrelse motor vil du opleve at det fortrinsvis er til cykler med udvendigt gear. Dette skyldes at indvendige nav-gear ikke tåler så stor belastning i Nm.

Men køber du en cykel med et højt Nm, så køber du også en cykel med en stor motor der har brug for strøm. Så køber du en elcykel med mange Nm, vil det også være en od idé at få en stor batteri pakke med. Da den ellers vil tømme batteriet hurtigt, når den rigtig skal yde noget. Lidt som en bil med mange hestekræfter. Når den virkelig bruger hestekræftene, så kører den heller ikke langt på litteren.

Hvilket gearsystem til hvilken motor?

Når du så har bestemt dig for hvilken motorstørrelse du ønsker, så skal du også overveje hvilket gearsystem du vil køre med. For producenterne giver dig som regel 2 valg. Det er valget mellem et indvendigt gearsystem (som regel shimano nexus 7 speed), eller et udvendigt gearsystem.

Vælger du en lille motor med få Nm, så betyder det ikke så meget hvad du vælger, så er det mest hvad du ønsker. Begge systemer kan klare en motor med op til 50-55 Nm. Men kommer du over de 55 Nm, vil det være en god ide at købe en med udvendigt gear. Dette skyldes at Shimanos indvendige gearsystem ikke er lavet til at belastes mere end 50 Nm, så en højere belastning vil langsom ødelægge gearnavet indvendigt.

Men som fagmand oplever man også ofte at et indvendigt gearnav er helt “brændt af” indvendigt efter kort tid, når kunden har det med at sætte motoren til at yde maximalt hver gang kunden bruger cyklen. Alt fedt indvendigt i navet brænder simpelthen af, og navet tørre ud. Dette betyder at navet kommer til at kræve service ofte (ca. for hver 6 måneder).

Men ser man på hvad producenterne tilbyder, så vil man også opdage at hvis man køber en elcykel med mere end 70 Nm, så leveres den kun med udvendigt gear. Men du skal som kunde ikke være i tvivl om at hvis du køber en cykel der yder, ca. 50 Nm, og du sætter motoren på power det meste af tiden, så vil du opleve en begrænset levetid på gearnavet.

Batteriet på elcyklen – størrelsens betydning

Batteriets størrelse måles bedst i watt timer (Wh). Men når vi snakker batteriet til en elcykel, så måler producenten også størrelsen i 2 andre faktore. Nemlig i Volt (V) og Ampere timer (Ah). Men det er disse 2 faktor ganget med hinanden der giver watt timer, og den værdi der reelt er den du kan bruge som kunde.

Dette betyder at et 36 Volt batteri på 10 Ampere på en elcykel i alt yder 360 Wh. Imens et lignende batteri på 24 Volt og 10 Ampere kun yder 252 Wh. Så når producenten skruer op for Volt og Ampere, så kan du gange de 2 værdier så har du Watt timer, som er en betydelig faktor for hvor stor batteriet er. I dag er de største batterier på 36 Volt og 17 Ah, hvilket giver 612 Wh. Skal man lave en udregning på det, så har cyklen (612 Wh/250 watt) x 25 km/t = 61,2. Så hvis den her motor yder sit maksimale hele tiden, så vil batteriet være tom efter 61 km.

Men i den her udregning er der ikke taget højde for vind, rytterens vægt, cyklens stand mm. Så man kan ikke helt regne med sådan en udregning.

Men for dig som forbruger, så handler batteriets størrelse, udelukkende om hvor tit du ønsker at lade din cykel op. Men kører du på din cykel hver dag i alt slags vejr, og i alt slags terræn. Imens du ønsker at den yder alt for dig, med power sat til, og i det tungeste gear. Så vil du opleve at den trods den er på maximal størrelse, at den hurtigt løber tør for strøm.

Så skal jeg lige sætte de vigtigste faktorer op (som du nemt kan sørge for). Som vil gøre at din elcykel kører maximal længde, så vil det være:

  • Du sætter motoren på ECO når du cykler
  • Du sørger for at der er det optimale tryk i dækkene (vivgigt)
  • Du bruger dine gear. Det vil sige at du starter i de små gear, og ikke nødvendigvis cykler i det tungeste gear hele tiden.
  • Du hjælper til det du kan og lyster.

Hvilken størrelse batteri skal du vælge til min elcykel?

Lille batteri (240-300 Wh) : Dette batteri kan du godt nøjes med hvis du kan vinge alle af her:

  • Du udelukkende cykler korte ture.
  • Din cykel er udstyret med en lille motor (op til 40 Nm)
  • Du har en 25 el-cykel
  • Du yder gerne lidt når du cykler
  • Du er god til at bruge ECO niveauet på controlleren.

Stort batteri (360-612 Wh). Dette batteri kan du vælge hvis 1-2 af dem her er opfyldt:

  • Du vil gerne kunne cykle lange ture (+ 60 km).
  • Din cykel er udstyret med en stor motor (40+ Nm)
  • Du har en 45 el-cykel
  • Du vil gerne have muligheden for at cyklen yder sit maksimale for dig, når du er på tur.
  • Du cykler mest på Power mode i displayet.

Men snakker vi køre oplevelse, så har batteriet ingenting at sige. Der er det vigtigere med motorens størrelse.

Service på elcykel – hvad er vigtigt?

Service på en elcykler er mindst lige så vigtigt, som service på en helt almindelig cykel. Men som jeg skrev tidligere i indlægget, så er service på indvendige gearnav på elcykler, mere vigtigt end normalt. Dette skyldes at et indvendigt gearnav er mere udsat end normalt, når det er en motor med et stort moment (Nm) der driver den.

Har du købt en elcykel med indvendigt gear der yder +45 i Nm. Så vil jeg foreslå at du får dit gearnav serviceret og smurt op for hver 6 måneder. Ellers vil du risikere at gearnavet brænder sammen. Da det fedt og olie som smører gearnavet op, simpelthen “ødelægges” af den store varme påvirkning.

Ellers er det helt op til hvilket system (bosch, yamaha, steps, mm) som du bruger. Om hvor tit systemet skal til service, og ofte kommer det også frem på displayet, hvornår den er sat til at blive serviceret.