Hvor langt kan en elcykel køre på en opladning?

Det helt store spørgsmål når folk køber elcykel i dag, er hvor langt den kan køre på en opladning. Men svaret er ikke sådan ligefrem ligetil, og de fleste sælgere forholder sig til data fra producenten. Data som normalt siger at cyklen kan køre “op til” et bestemt antal km. Men i sidste ende er tallet langt fra retvisende, og du kan som forbruger nemt komme til at stå tidligt i dit ejerskab med en cykel, som slet ikke lever op til dit krav om rækkeviden på en opladning.

Men i sidste ende er du også blevet fejlinformeret af sælger, hvis han bare forholder sig til producentens data om hvor langt den “op til” kan køre på en opladning. For tallet afhænger af rigtig mange ting. Det er ting som:

  • Hvor meget vil du hjælpe til når du cykler med motoren slået til?
  • Hvor meget dæktryk cykler du med?
  • Kører du på ECO mode eller Power mode?
  • Hvor slidt er kæden og tandhjulene?
  • Husker du at bruge gearene? Eller cykler du altid i det tungeste gear?
  • Hvad temperatur er det når du er ude og cykle?
  • Cykler du i medvind eller modvind?
  • Hvad vejer du?
  • ….og meget meget mere.

Så når alt kommer til alt så bestemmer producenten ikke så meget, når vi snakker rækkeviden på en opladning. Det er dig der er bestemmende for det. Står der på en ny cykel at den kan køre op til 120 km på en opladning, så ligger tallet reelt mellem 30 og 200 km. For hvis du som forbruger gør alle de ting der lige præcis tapper batteriet for strøm. Så kører den ikke specielt langt.

Ting som hvis du konstant kører i power-mode og forlanger at cyklen yder alt kraften op til den maksimale hastighed, som kan være 25 eller 45 km/t. Samtidig med at du altid kører i det tungeste gear. Så dræner du batteriet lyn hurtigt og du kan risikere at batteriet er fladt, når den kun har kørt 20% af de km. Som producenten har skrevet at den kan køre “op til”.

Samtidig med det kan du også være den der kun bruger elmotoren mindst muligt, og måske kun har fået en elcykel, fordi du vil være sikker på at du kan komme hjem fra en lang tur. Det vil sige at du bruger gearene rigtigt. Som betyder at du starter i et let gear, og kun skifter op i tungere gear hvis det virkelig er nødvendigt. Du cykler i ECO-mode og kan faktisk godt lide, selv at bruge kræfter til at komme fremad. Så kan du faktisk godt ende med at cykle væsentlig længere end producenter forskriver. Samtidig med at du også tager højde for de andre ting som jeg har skrevet ovenover. Som betyder noget for rækkeviden.

Så står du som forbruger og ønsker dig en elcykel, så tag kun tallene som producenten skriver at cyklen kan køre “op til” som MEGET VEJLEDENDE. Det er i sidste ende dig der bestemmer hvor langt den køre på en opladning.