Fælgbånd til cykelhjul

Fælgbånd er noget der er på 99 % af alle cykelhjul. Det vil sige at det er på alle hverdagscykler, dog findes der mountainbike og racerhjul der ikke bruger fælgbånd. Men mere om det senere.

Fælgbånd ligger imellem slangen og fælgen for at beskytte slangen imod de huller, som der er i fælgen, så man kan komme til de nipler, der holder på egerne. Hvis fælgbåndet ikke er der, vil slangen punktere med det samme du pumper din slange op.

Udskiftning af fælgbånd er nødvendig engang imellem. En defekt fælgbånd, vil som regel være skyld i mange punkteringer, så tøv ikke med at gøre det, og helst en gang om året.

Fælgbånd fåes både som en bånd du kan klistre på, og et plastikbånd der er helt rundt og som ikke bliver klistret på. Begge dele er lige gode. Fælgbånd fåes også i forskellige breder, om det er til smalle racerhjul eller til brede hjul til hverdagscykler og mountainbikes.

Når vi lige taler om de hjul der ikke bruger fælgbånd. Så er der enkelte hjulfirmaer der laver hjul hvor niplerne er lavet så det ikke er nødvendigt med huller ned til egerne. Kører du med lukket ring, bruger du heller ikke fælgbånd, da der reelt er syet et bånd på dækkene som man bruger til lukket ring.