Reflekser på din cykel – lovkrav

Til en cykel er der nogle krav til hvilke reflekser, den skal have, hvilken farve de skal være, og hvor de forskellige skal sidde.

Ser vi på cyklen forfra, så SKAL den være forsynet med én hvid refleks, hvis den har 2 hjul. Har den mere end 2 hjul skal cyklen have mindst 2 hvide reflekser, der sidder med højst 40 centimeter til højre/venstre yderpunkt, og med en indbyrdes afstand på mindst 60 centimeter. Derudover KAN man muligvis se gule reflekser i pedalerne, hvis cyklen er udstyret med sådan. Hvis man ser cyklen bagfra, så skal den være udstyret med mindst én rød refleks, der er synlig bagfra, og igen, hvis cyklen har mere end 2 hjul, så skal cyklen have mindst 2 røde reflekser, der maksimalt sidder 40 centimeter fra yderpunkterne, og med mindst 60 centimeter imellem sig. Og her kommer de førnævnte gule reflekser i spil. For en cykel skal være udstyret med mindst 2 gule reflekser, der bevæger sig, når cyklen køre, og disse skal være synlige set bagfra. Pedaler med disse reflekser, vil typisk have reflekser på begge sider, og derfor vil disse også være synlige forfra, dette er dog ikke et lovkrav. Ser man på cyklen fra siden, så finder jeg at en cykel skal have ENTEN mindst 1 gul refleks i hvert hjul, ELLER med hvide reflekterende dæk- eller fælg sider. De hvide reflekser på dæk og fælg side, må ikke være brudt.

Kort fortalt så skal din cykel være monteret med –

  • Hvid refleks foran
  • Rød refleks bagud
  • Bevægelige reflekser i pedalerne
  • Gule reflekser i hjulene, eller hvid refleksbånd på siden af dækkene.