Zipp hjul, styr, frempind mm.

ZIPP hjul, styr, frempind mm. er mest til den super kræsne og kvalitetsbevidste forbruger indenfor race. Zipp er nok mest kendt for sine fantastiske hjul. Men er også førende indenfor produkter til styr, frempind, sadelpind mm. Jeg vil her prøve at komme lidt forbi de ting Zipp tilbyder til forbrugerne.

Zipp hjulsæt

Zipp laver helt sikkert nogle af de bedste hjulsæt på markedet. Jeg har selv prøvekørt rigtig mange hjulsæt, deriblandt 303 og 404. Min erfaring er at man skal ud og bruge rigtig mange penge, for at få produkter der matcher.

Zipp 101

Zipp 101 er de eneste aluminiums hjulsæt som Zipp har på markedet. Zipp 101 er helt sikkert Zipps forsøg på at komme ind på markedet med hjul beregnet til træning og til dem der ikke vil ofre det vilde på hjulene. Zipp 101 fåes kun til åben ring (dæk og slange).

Zipp 202

Zipp 202 er de laveste Zipp hjul der findes. Zipp 202 er helt sikkert beregnet til bjergkørsel. De er med deres 1099 gram nogle af de letteste på markedet, og en kæmpe fordel når det går opad. Dog ikke de bedste på flad vej, og til tempo kørsel. Zipp 202 fåes kun som lukket ring.

Zipp 303s

Zipp 303 er en go mellemting til både kørsel på flad vej og i bakker. Zipp 303 fåes både til åben og lukket ring. Zipp 303 til åben ring er fuld carbon hjul, så det er nu tæt på at man har fjernet den fordel der altid har været, ved at man før i tiden kun har kunnet lave fuld carbon hjul til lukket ring. Det skal dog siges at når man laver fuld carbon hjul til åben ring, så vil der altid være et anbefalet max af bar, man bør køre med i hjulene. Så læg mærke til hvad Zipp anbefaler, inden i bare klemmer 10 bar i hjulene inden brug.

Zipp 404s

Zipp 404 er nok uden tvivl de mest populære hjulsæt som Zipp har på markedet. Zipp 404 har en fantastisk højde, som er velegnet til hurtig kørsel på flad vej. Men heller ikke tungere end, at de også er gode når det går opad. Det skal dog siges at vi nu er kommet op i en højde på fælgen, hvor vind fra siden begynder at spille ind. Så er du en forholdsvis lille og spinkel rytter, vil en 303 nok være at foretrække i stedet for. Zipp 404 leveres både som åben og lukket ring. Til åben ring kan man både få som fuld carbon, men også som en kombination af carbon og aluminium. Til åben ring fåes de også til 650 cc, beregnet til enkeltstart. Til lukket ring leveres de både til landevej og bane. Her leveres de også som 650 cc til enkeltstart. Så til dem der står og mangler det ultimative hjulsæt, kan jeg helt klart anbefale enten 303 eller 404 til lukket ring. De kører helt fantastisk og går meget sjældent istykker, eller springer eger, hvis man behandler dem ordentligt.

Zipp 808s

ZIPP 808 hjulsæt er helt klart beregnet til enkeltstart. Fælgen er meget høj, så vil derfor være alt for vindfølsom til brug i landevejsløb. Ja de kan næsten gå hen og være farlige i en sidevind, hvor cyklen vil være svær at holde. ZIPP 808s fåes både til åben og lukket ring. Til åben ring fåes de både som fuld carbon og som en kombination af carbon og aluminium. ZIPP 808s fåes også til banekørsel.

Zipp styr, frempind, sadelpind og tilbehør

Ved siden af hjulene laver Zipp også styr, frempind, sadelpind og tilbehør hertil. Produkter der ligesom hjulene er af højeste kvalitet. Dvs at dækkene og slangerne som Zipp også leverer, ikke overgår kvaliteten af andre gode dæk mærker. Men dog lidt lirens for den kræsne cykelrytter, at have Zipp dæk på Zipp hjul. Eller for den sags skyld bruge Zipp bremseklodser til sine Zipp hjul.

Så til forbrugeren med trang til lir, der ikke kun virker godt, men også vækker opsigt blandt cykelkollegaer. Så er Zipp hjul, styr, frempind mm. absolut at anbefale.