Sort cykeltøj – er det helt gennemtænkt?

Sort cykeltøj har været IN i mange år nu, og jo det ser fedt ud når man går all in på sort. Men hvad med trafiksikkerheden? Kan man ses, når vejret ikke kun er sommer og sol i Danmark?
Jeg har som super-motionist de seneste 8 år, set hvordan udviklingen er gået, når vi snakker farver indenfor cykelsporten. Ingen tvivl om at sort har været “det nye sort” så og sige. Men er det smart når vi som cyklister bevæger os meget i trafikken, hvor farten er høj og risikoen er stor? Enkelte har dog valgt at smide lidt farver på tøjet, men det har som regel været mørke farver.

Jeg har tit fra bilister hørt udtrykket “jeg kunne overhovedet ikke se dig, før i sidste sekund”. Dette på trods af at jeg ikke har været helt i sort, men også har haft tøj med farver på. Nogle cyklister kunne godt få den tanke, at det må være billisten der er blind. Men en bil med en “blind billist” i, kan også gøre ondt. Så selvfølgelig skal han også høres, når debatten går på trafik sikkerheden.

Grip Grap og enkelte andre producenter af tøj til cykelfolket, har de seneste år, forsøgt at komme på banen med trafiksikre farver.

Trek-Segafredo

I år 2017 har Trek-Segafredo, med Alberto Contador på holdet, så valgt et nyt look. Baseret helt og holdent på tanken om at sikre deres ryttere ude på landevejen. Det nye look indebærer rigtig meget neon-gult på tøjet. Men det slutter ikke her. De har også valgt neon-gul look på cyklen og på tilbehøret, og her snakker vi ærmer, hjelm mm. Men kan det skabe mode?

Trek-Segafredo tricot 2017.

Så inden du klæder dig helt ud i sort, så tænk dig om inden. For godt nok ser det fedt ud, og virker cool at være klædt helt i sort. Men kan du ses af de andre trafikanter? …det er vigtigt.

God tur.