Brugen af sukker under træning.

Brugen af sukker under træning, det vil sige brugen af gel, energipulver, proteinpulver mm er yderst populært blandt sportsfolk. Det gælder i alle sportsgrene men især i cykelsporten. Dette skyldes selvfølgelig blandt andet den store fysiske udfoldelse det er at cykle på landevejen og i skoven, men også fordi de produkter der idag findes på markedet, nærmest er lavet til det formål at du skal blive afhængig af det. Dette gøres ved at lave produkter der er nemme at indtage under træningen og efter træningen. Men også produkter der smager som var det slik. Jeg vil i det her indlæg prøve at fortælle vigtigheden af at bruge sukker under træningen, men også vigtigheden af at lære kroppen at kunne arbejde uden brug af sportsbar, gel mm.

Sukker/Energidepoter i musklerne.

Som nybegynder vil du opleve at du ikke kan cykle lige så langt som de erfarne uden at skulle bruge sukker for at kunne gennemføre træningen. Dette skyldes at de erfarne har opbygget et lager af sukker-/energidepoter i de muskler kroppen kan bruger under træningen. Reelt har de toptrænede cykelryttere sukker i depoter i musklerne, til at cykle en tur på ca. 200 km uden brug af sukker. Det vil sige en tur hvor de ikke er over syregrænsen på noget tidspunkt.

Men selvom de toptrænede cykelryttere har store sukkerdepoter i musklerne, så har mange af dem, for vane at tage meget sukker under deres træningsture. Dette bevirker at kroppen slet ikke vender sig til at bruge af sukkerdepoterne i musklerne, og andre steder i kroppen. Dette har den ulempe at cykelrytteren ikke kan cykle en almindelig træningstur uden at være afhængig af det energi som rytteren har i flaskerne eller i baglommen.

Træning uden sukker

Så et godt råd er at vænne kroppen til at træne uden brug af sukker. Det vil sige at du bare har vand i dine flasker, og skal du træne en rigtig lang tur, med hårde intervaller over syregrænsen, så tag en enkelt gel/bar i baglommen. Hvis nu du skulle ende med at gå sukkerkold på et tidspunkt. Jo ingen grund til at sidde og være “ukampdygtig” 30 km hjemmefra.

Men det er vigtigt at du er vedholdende når du skal vænne kroppen til at træne uden sukker. For kroppen vil i starten være tilbøjelig til at “klage” over den manglende sukker indtag, men det går over. Et godt eksempel på, at din krop klager før det er nødvendigt, er hvis du prøver at tage en sukkerbar/gel 15 min før træning. Du vil så opdage at kroppen efter kort tid, vil forlange mere sukker, og du vil have en fornemmelse af at du er sukkerkold. Men holder du ved og cykler videre, vil du opleve at kroppen efter yderligere 3-4 km får det godt igen. Dette skyldes at kroppen opgiver kampen, og begynder at udnytte sukker-depoterne i kroppen.

En af de store fordele ved at vænne kroppen til at yde uden brug af energibar og energigel, er når du så er ude til stævner. Hvis du til cykelstævner/cykelløb i modsætning til træning tager energibar/energigel med i lommen og indtager dem for hver 30-50 km. Så vil du opleve et fantastisk boost de vil give dig hver gang. Dette boost vil du ikke opleve hvis din krop er vant til dem.

Så nogle gode råd herfra –

  • Brug ikke sukker under træningsture hvor du bare er ude og restituere.
  • På lange træningsture eller ture med meget høj intensitet, kan du tage en bar i baglommen. Denne bar kan du tage med som sikkerhed, hvis du skulle ende med at løbe tør for sukker.
  • Indtag ikke mad/fødevare 1 time inden træning, som vil øge dit blodsukker betydeligt (feks slik, sodavand, gel, bar mm).