Nav eftersyn af indvendige gearnav

På de fleste hverdagscykler er der i dag, monteret indvendige gearnav. Indvendige gearnav er en nem løsning for de fleste forbrugere, da gearet dermed er godt beskyttet. Men til gengæld er gearet, for de fleste, umuligt at vedligeholde. Så de fleste tyr til hjælp fra den lokale cykelhandler, der dermed sørger for at lejer, planethjul, paler mm er smurt godt op. Desværre er der også mange som bare lader gearnavet kører så længe det varer, uden at få det serviceret.

Et adskilt Sram T3 indvendigt gearnav.
Et adskilt Sram T3 indvendigt gearnav.

Men som udlært cykelmekaniker, kan jeg på det kraftigste anbefale at få gearnavet smurt op minimum hvert 2. år. De fleste værksteder tager en pris på ca. 500 kroner for en stor service af din cykel, et service der inkludere at gearnavet bliver –

  • Skilt ad
  • Smurt efter forskrifterne
  • Udskiftet defekte dele

Samtidig med, får man også bremser, hjul og andre lejer efterset. Da et nyt baghjul incl. gearnav har en pris på ca. 1800 kroner, kan det helt klart godt betale sig at få cyklen og dermed også det indvendige gearnav efterset.

Men en god tommelfinger regel er også, at hvis dit bagnav “runger”, når du drejer baghjulet rundt, så er det allerede for sent at få det serviceret. Da det betyder at lejebanerne allerede er for slidte og ødelagt til at kunne blive godt igen.