Udstyr på racercykler

At købe racercykel kan være en kæmpe jungle, især for nye brugere. Dette skyldes blandt andet at priserne på racercykler, ligger lige fra ca 4000 kr til de helt dyre på op til 75000 kr. For hvad er lige forskellen på rammerne og udstyret, der gør den store prisforskel?? Hvad er vigtigst rammen, udstyret eller hjulene??? Jeg vil her prøve at komme lidt ind på hvad man skal gå op i, og hvad forskellen kan være på det billige og det dyre udstyr.

Udstyret

Har et andet sted på blokken skrevet lidt om det forskellige udstyr der kan købes til racercykler. Det skal siges at udstyret spiller en lille rolle når man skal vælge. På de billige racere er der som regel kun udstyr på som skal virke i 1-2 år, og som regel er de udstyret med udstyr fra Shimano. Shimano har rigtig mange aftaler med cykelproducenter, om at det er deres udstyr som monteres på rammerne. De mest brugte grupper på de billige rammer er Shimano no name, Sora, og Tiagra (nævnt i kvalitets rækkefølge). De 2 første grupper er udstyr som virker max 1 år ved jævnligt brug, og er derefter ukorante i skiftene. Tiagra derimod kan godt bruges 2 år, ved god vedligeholdelse. Men er man i tvivl om cykelsporten er noget for en, så er cykler udstyret med disse grupper ok, man skal dog forvente at skulle opgradere efter 1 år hvis man finder sporten sjov og vil fortsætte.

Vil man derimod ikke gå ned på udstyret fra starten, eller er ude for at købe en ny cykel efter flere års kørsel, og gerne vil have noget udstyr der spiller, så vil udstyr fra Shimano som 105, Ultegra og Dura Ace, de 3 grupper fra Sram som er Rival, Force og Red eller grupperne Athena, Chorus, Record og Super Record fra Campagnolo, være udstyr som bestemt er beregnet til at virke upåklageligt i mange år (nævnt med bedste kvalitet til sidst i hver gruppe).

Gearing

Gearing og ændring af den, kan være forvirrende for mange nybegyndere. Jeg vil her forsøge at hjælpe lidt på vej til hvad man skal ligge mærke til, og hvad der er vigtigt når man vælger gearingen på en ny eller brugt cykel.

På de fleste racere er der 2 klinger foran på cyklen. Antallet af tænder på de 2 klinger er normalt 53/52 stk på den store og 42/39 på den lille. Den mest brugte kombination og også mest logiske er 53-39. Dette skyldes at der ved denne kombination er færest gear der overlapper hinanden når man skifter imellem de 2 klinger. De seneste år er der kommet noget på markedet der hedder en compact-gearing. Denne gearing består af 2 klinger foran med 34 tænder på den lille klinge og 50 tænder på den store klinge. Spørger man mig er denne kombinations mulighed, absolut ikke optimal. Mange vælger at bruge compact gearing når de tager sydpå i ferien, så de har en mindre gearing når det går opad. Men dette må betegnes som en temmelig dyr løsning. Hvad jeg vil vælge til en tur sydpå, kommer jeg ind på senere.

Når man skifter klinger foran på cyklen er det vigtigt at man ligger mærke til antallet af huller til skruerne og afstanden (fix-målet) imellem hullerne.

Skruekrans

Når vi så kommer til gearingen bagpå, er det straks lidt mere kompliceret. I gamle dage havde man en skruekrans monteret. en skruekrans er en kassette hvor friløbet/body’en sidder fast i kassetten. Dvs at man bare kunne afmontere skruekransen og montere en ny, med evt flere tandhjul på. Da skruekransen ikke blev bredere ved det, men afstanden imellem tandhjulene bare blev mindre. Dette betyder også at når man får flere gear på bagtandhjulet, også skal sørge for at kæden følger med. Dette gælder stadig selvom man idag ikke bruger skruekrans, men en kassette.

Kassette

Idag er man så gået over til det der hedder en kassette. Kassette er tandhjul hvor friløbskransen/body’en sidder fast på baghjulet istedet. Det betyder at når man skifter gearing også skal tænke på om den nye kassette passer til friløbs-kransen. Friløbs-kranse fra Campagnolo passer KUN til kassetter fra Campagnolo. Hvorimod at friløbs-kranse fra Sram og Shimano kompetible med hinanden. Men skulle man få den ide at udskifte friløbs-kransen, enten fordi at den er slidt op i lejerne eller man har brug for en ny friløbskrans til en ny gearing, så er det vigtigt at man får en friløbskrans der passer til det baghjul man kører med. Der er nemlig meget forskel på måden de monteres på, og dermed også forskel på “bagsiden” af friløbs-kransen. Så vil man selv skifte den, er det en go ide at afmontere den gamle og medbringe den til cykelhandleren, så han kan se lige nøgagtig hvordan den gamle ser ud, og man dermed køber den rigtige.

Men når man skifter kassetten er det vigtigt at man også skifter kæden. Det er så ikke helt ligegyldig hvad for en kæde man køber til kassetten. Det er sådan at der er lavet kæder til nøgagtig det antal gear man har på cyklen. Så kører man med 9 speed kassette er det vigtigt at man også montere en 9 speed kæde, og er det en 11-speed Campagnolo er det vigtigt at man også bruger en 11-speed kæde. Det skal dog siges at man godt kan i nødstilfælde, bruge en 10-speed kæde til en 9-speed kassette, en 11-speed kæde til en 10-speed kassette… dog ikke omvendt.

Lige en erfaring jeg har gjort mig. Så er det vigtigt hvis man køber en 10 speed dura ace kæde, at man med det samme samler kæden med et samleled fra Sram. Da samleledet fra Shimano har det med at være skyld i at kæden kører skidt allerede efter ca 1000 km.

Dæk

Når man skal købe nye dæk til sin racercykel, kan det for den nye forbruger være svært at se forskel på de enkelte mærker og hvad forskellen er imellem de enkelte mærker. For cykelhandlerne er det logisk nok lige præcis det dæk han/hun sælger der er det bedste. Men når man skal vælge, er det vigtigt at man ved hvad man køber til. For hvis man bare er en simpel motionist der bare vil ud på landevejen og hygge sig, og bare ønsker at undgå punkteringer, kan vægten være lidt ligegyldig. Så i det tilfælder er det vigtigste hvor mange tråde der er i dækket. Dette kan man se på det tal der hedder TPI (treat pr inch). Jo højere tal jo bedre er dækket imod punkteringer og kvalitetsmæssigt er det også bedre. Men for dem der går meget op i vægten er det vigtigt at vide at man så også risikere at købe et dæk der har nemmere ved at punktere, da der selvfølgelig vil være mindre gummi  i slidbanen.

Lukket ring

I mange år har lukket ring været det eneste brugte blandt de professionelle cykelryttere, og kun en lille smule blandt den almindelige cykelrytter. Grunden til at kun de færeste motionester bruger lukket ring til cykelløb, er at det er dyrt løsning hvis man skulle punktere, og skulle man punktere under løbet, kan man heller ikke bare lappe hjulet og må som regel cykle hjem på en flad ring eller hentes. Grunden til at proferne godt kan li at bruge lukket ringe, er at de ruller bedre og er meget lettere end hjul med alm dæk og slange. For det andet har profferne også altid en servicebil med i tilfælde af punktering og betaler heller ikke selv for dækkene. Men man skal heller ikke være i tvivl om at de ruller bedre, for det gør de virkelig. For dem der så har bestemt sig for at bruge lukket ring er her lige et par gode råd inden brug: 1. Forlim altid både dæk og fælg inden du montere et dæk på for første gang. Ganske enkelt fordi dæk og fælge gerne har det med at optage noget af limen første gang de bliver limet. 2. Sæt dækket på fælgen en dag før montering, så dækket stækker sig, og dermed er nemmere at montere. 3. Lim altid dækket på minimum 12 timer før brug, så limen kan nå at tørre. 4. Egen erfaring, så brug altid lim fra Vittoria, da det uden tvivl er det bedste på markedet. 5. FÅ ALTID HJÆLP FRA EN ERFAREN FØRSTE GANG, DU VIL ALDRIG FORTRYDE DET.