Det Østjydske bakkeløb

Det østjyske bakkeløb køres i August med start i Harlev, lidt øst for Århus. Løbet bliver altid kørt en onsdag aften, med start klokken 18.30.

Løbet har 3 forskellige distancer som du kan gennemføre, med 60 km som den længste. De andre distancer er 30 og 13 km. På den lange distance er der 10 kategoriserede stigninger. Så et motionscykelløb i den hårde ende. Løbet køres med fællesstart, men som et reelt motionscykelløb uden målstreg. Dog handler det som regel stadig for en stor del af feltet om at komme først, da der selvfølgelig stadig er tidstagning.

På hjemmesiden bliver der også gået lidt op i tiderne på stigningerne, da man her henviser til de enkelte tider på hver bakke, inde på hjemmesiden www.strava.com.

For ryttere under 14 år er det gratis at deltage, ellers må man betegne startgebyret for at være i den acceptable ende for et motionscykelløb.

Vi har her på Dansk Cykel Forum været så heldige at kunne deltage et par gange, og har oplevet den fantastiske natur der er i det østjyske. Løbet er super arrangeret med go proviantering, både før og efter løbet. Løbet køres på små veje, med bakker hele tiden. Så er man til op og ned hele tiden, så er det østjyske bakkeløb helt klart et møde værd.