Når dagene bliver kortere, oplever de fleste af os, at der er mørkt udenfor, når vi tager til og fra arbejde. Og for rigtig mange danskere betyder det en cykeltur i mørket. Ifølge tal fra Vejdirektoratet er det nemlig hele 40% af danskernes cykelture, der foregår til og fra arbejde og uddannelse. De mange ture på cyklen betyder, at de cykelglade danskere må være ekstra opmærksomme på lys og sikkerhed i de mørke måneder.
Men hvordan ved man egentlig, hvornår det er lygtetid?
Mange tror fejlagtigt, at man bare kan kigge på gadelygterne. Hvis de er tændte, skal der også være lys på cyklen – og omvendt, hvis de er slukkede. Men faktisk kan du ikke stole blindt på gadelygterne. Reglen er nemlig, at cykellygterne skal være tændte fra solnedgang til solopgang, eller hvis der er dårlig sigtbarhed.
De lidt uklare regler kan for mange virke forvirrende, og man kan hurtigt blive i tvivl om, hvornår der egentlig er solnedgang og -opgang. Derfor har Cykelexperten udarbejdet en hjemmeside, der hurtigt fortæller dig, om det er lygtetid eller ej. Med et enkelt klik kan dine læsere undgå forvirring, dumme bøder og i værste fald ulykker.
Se om det er lygtetid og læs de konkrete regler her: https://erdetlygtetid.dk/
Vi har før skrevet om lovkravene for cykler, og dermed også loven omkring lygter. Klink på linket og læs om loven omkring cykellygter.