Hardtail mountainbike har i alle årene indtil nu, været den ubestridt mest solgte form for mountainbike. Det man skal forstå ved en hardtail mountainbike, er en mountainbike uden affjedring bagtil. Det vil sige at der kun er affjedring i forgaflen.
Hardtail mountainbike i den billige klasse
Grunden til at hardtail næsten er den eneste form for mountainbike i den billige ende, er at det er næsten umuligt at lave en billig mountainbike med en dæmper i baggaflen, som er af god kvalitet. Det sker dog at de billige mærker (som Greenfield), laver en mountainbike i den billige ende med en dæmper i baggaflen (en fullsuspension). Men en mountainbike i den pris klasse med en dæmper i baggaflen, er lavet af de absolut billigste og dårligste komponenter. Det vil sige at du ikke skal stille de store forventninger til en sådan mountainbike og dens støddæmper.
Så er du ude efter en mountainbike til skovbrug, men ikke vil ofre så meget, så køb en hardtail med gode komponenter.
Hardtail mountainbike i den dyre ende
For dem der er ude og købe en mountainbike i den dyre ende, som også gerne vil have en hurtig skovcykel, har hardtail været at foretrække i næsten alle årene. Dette skyldes at hardtail cykler ikke mister noget kraft i en eventuel bagdæmper. Samtidig med det, så får man også bedre udstyr for pengene ved køb af en hardtail, og der er ikke unødvendige udgifter på service af en bagdæmper.
Hvorfor hardtail mountailbike?
Spørger du os hvad fordele der er ved en hardtail mountainbike, så vil det være –
- Mindre service på delene
- Du får mere udstyr for pengene
- Mere aggressiv kørestil
Ulemper ved en hardtail mountainbike –
- Cykler du ture i skoven på over 1½ time, vil du opleve at det kan være hårdt for ryggen med en hardtail mountainbike.
- Er du til hygge og rolig kørsel i skoven, og ikke ønsker for mange “tæsk” fra skovbunden, så vil en hardtail være et dumt køb.