Mors rundt køres som et af de få løb på kalenderen i sommerferietiden. Løbet starter ved Nykøbing Mors, og tager i bogstaveligste forstand turen rundt på Mors. For ser man på på den lange distance, så kører man næsten langs vandet hele vejen rundt på øen. Men tag ikke fejl, der er gode bakker på Mors, og de fleste af dem bliver prøvet på den længste rute. Der er 3 ruter på turen, det er –
- 38 km
- 70 km
- 112 km (603 hm)
Løbet køres med master de første 5 km, og så bliver der ellers givet fri til væddeløb. På den lange distance skal man regne med at der virkelig bliver kørt cykelløb, da distancen har det med at tiltrække mange licens-ryttere.
Depoterne ligger efter –
- 40 km (70 og 112 km)
- 80 km (112 km)
Forplejningen til løbet er ok. Det vil sige at der er lidt rundstykker og kaffe inden start, og så ellers fin forplejning ude på ruten. Efter løbet mangler der dog forplejning.
Prisen for at deltage er meget rimelig, og der må siges at være valuta for alle pengene.
Vi har selv deltaget i løbet op til flere gange, og kan helt klart anbefale at deltage i løbet.