Cykelmekaniker uddannelsen

Cykelmekaniker uddannelsen er en uddannelse som Danmark næsten har ene-eje på, da det ikke er en uddannelse der udbydes i andre lande.

Cykelmekaniker uddannelsen kunne før i tiden kun fås i Nykøbing Falster på CELF. Men omkring år 2000 valgte nogle flere tekniske skoler at udbyde uddannelsen. Dette gør at uddannelsen i dag kan tages på –

  • CELF – Nykøbing Falster
  • Herningsholm Tekniske Skole – Herning
  • TEC – Hvidovre

Cykelmekaniker uddannelsen varer som standard 3 år og 3 måneder og er opdelt sådan her –

  • Grundforløb 1 – 20 uger (tæller ikke som en del af uddannelsestiden)
  • Grundforløb 2 – 20 uger
  • Praktik ude i virksomheden eller evt. skolepraktik
  • Hovedforløb 1 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden eller evt. skolepraktik
  • Hovedforløb 2 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden eller evt. skolepraktik
  • Hovedforløb 3 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden eller evt. skolepraktik
  • Hovedforløb 4 incl. svendeprøve (5 uger)
  • Afsluttende praktik ude i virksomheden

Det er muligt efter hovedforløb 2 at afslutte med en eksamen der gør dig til cykelmontør.

Hjulbyg er en stor del af hvad du skal lære på cykelmekaniker uddannelsen.
Hjulbyg er en stor del af hvad du skal lære på cykelmekaniker uddannelsen.

SKP – skolepraktik

Skolepraktik eller bare SKP som det kaldes i dagligtale på uddannelsen er en uddannelses garanti man i dag giver eleverne. Det vil sige at hvis det ikke lykkes dig at finde en læreplads i forbindelse med Grundforløb 2, så har du muligheden for at gå i skolepraktik på den pågældende skole. Det er et forløb, hvor du samtidig med at du søger læreplads, får et værksted på skolen stillet til rådighed. På det her værksted vil der som regel være mulighed for at lave cykler for de forskellige lærere der er på skolen.

SKP er et ok alternativ til en læreplads, men er ikke at foretrække.

Cykelmontør

Skulle du efter 2. hovedforløb ønske at stoppe din uddannelse som cykelmontør, så har du altid muligheden for at gå op til en midtvejsprøve og blive cykelmontør. Hvad denne uddannelse giver adgang til frem over, kan være svært at gennemskue.

Mesterlære

Enkelte vælger en helt anden vej, nemlig vejen hvor de går i mesterlære. At gå i mesterlære, betyder at man springer GF2 over, og i stedet starter direkte ude i en virksomhed.

Dette kan være en mulighed for dem, der allerede har en virksomhed der gerne vil have dem ud på værkstedet hurtigst muligt. Det kan også være en mulighed for dem, der har opbrugt alle deres muligheder for at få SU på GF2.

Forløbet i Mesterlære, ser sådan her ud –

  • Praktik ude i virksomheden
  • Hovedforløb 1 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden
  • Hovedforløb 2 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden
  • Hovedforløb 3 (5 uger)
  • Praktik ude i virksomheden
  • Hovedforløb 4 incl. svendeprøve (5 uger)
  • Afsluttende praktik ude i virksomheden

Overgangskrav

Før i tiden var det nemt at komme på teknisk skole, det krævede faktisk ikke andet end at du tilmeldte dig, og sørgede for at møde op. I dag er det lavet lidt om, da regeringen har lagt overgangskrav ind på uddannnelsen. Overgangskravene lyder sådan her –

For at starte på GF2

Kravene for at starte på Grundforløb 2, er skiftlig og mundlig karaktere i 3 fag på 9. klasses niveau.

  • Dansk niveau G– minimum 02 mundlig og skriftlig eksamen.
  • Engelsk niveau G – minimum 02 mundlig og skriftlig eksamen.
  • Matematik niveau G – minimum 02 mundlig og skriftlig eksamen.

For at fortsætte fra GF2 videre på hovedforløb

For at komme videre fra grundforløb til hovedforløbet er kravene lidt skærpede, så er det ikke længere godt nok bare at have de 3 fag på 9. klasses niveau. Nu skal du 1 niveau op, til 10. klasses niveau. Det vil sige at kravene er –

  • Dansk niveau E – minimum 02 mundtlig og skriftlig eksamen.
  • Engelsk Niveau F – minimum 02 mundlig og skriftlig eksamen.
  • Matematik Niveau E – minimum 02 mundlig og skriftlig eksamen.

Som regel så tilbyder skolerne eleverne nogle af fagene på GF2, så du på skolen kan komme op på det ønskede niveau. Men du kan også risikere at skulle ud på VUC, for at tage nogle af fagene op på det ønskede niveau.

Men vælger du at tage 10. klasse i folkeskolen og går op til eksamen i de 3 fag, både mundligt og skriftligt, og selvfølgelig består med minimum 02. Så kan du roligt koncentrere dig om din praktiske uddannelse, uden at skulle bruge en del af GF2 på de 3 fag.

Et billed fra GF2, hvor en af opgaverne er at samle en MTB, og lave en samle-manual til.
Et billed fra GF2, hvor en af opgaverne er at samle en MTB, og lave en samle-manual til.