Det svenske firma Hövding har som den eneste på markedet, indtil videre, præsteret at fremstille en cykelhjelm der virker som en airbag. Det vil sige, at den sidder som en krave på jakken. Når du så styrter, så folder den sig ud som en airbag rundt om hovedet, og sørger for at du ikke slår hovedet direkte i asfalten.
Hövding hjelmen er temmelig dyr, og nok derfor ikke så attraktiv for den almindelige forbruger.
Hjelmen er udstyret med et batteri der skal lades op for hver 18 timer. Batteriet oplades via et USB stik, så du kan nemt bruge samme oplader som til din mobil.
Cykelhjelmen fra Hövding kan fås i 3 størrelser. Small, Medium og Large. Størrelsen er lavet efter omkresen på din nakke.
Small – omkreds op til 34 cm.
Medium – omkreds fra 36-42 cm.
Large – er fra 42 cm og op.
Skulle du have en omkreds om nakken på 34-36 cm, så foreslår Hövding af du køber en small hvis du har en lang nakke eller bare generelt gerne bare gerne vil have en krave der sidder stramt.
Har du en kort nakke, eller bare ønsker en krave der sidder lidt løst, så foreslår Hövding at du køber en Medium.
Selve hjelmen/airbagen passer til et hoved på størrelse 52-59 cm. Målt rundt om hovedet lige over øjne og øre.
Hövding levere ingen crash-garanti. Det vil sige, at man kan ikke sende den gamle og brugte ind, og få en ny til en go pris. Men Hövding opfordre folk til at kontakte dem, hvis hjelmen har udløst sig. Da hjelmen har en slags “sort-boks”, der optager de sidste 10 sek inden styrtet. Så de kan se hvad der har været sket, og evt. kan bruge det til forbedring af nye modeller.
Vi har på Dansk Cykel Forum ingen erfaring med at bruge en cykelhjelm fra Hövding.