Lad-cykler fra new-trends.dk

Vi har modtaget nedestående mail fra Kristian

Dette er ikke et spørgsmål men et opråb til andre i samme situation!

Vi har forleden erhvervet os en alt for billig ladcykel fra new-trends.dk.

Det har vist sig at cyklen er fuldstændig uansvarlig at køre på, med sine unger i. Den er smallere over akslen og større i boksen, hvilket gør den meget ustabil. Jeg er selv en garvet cyklist, men vælter meget nemt på denne cykel, selv ved lav hastighed Desuden er det ingen PAS (pedal assist system) på, hvilket er lovpligtigt. Dermed vil den blive typegodkendt som en knallert og må kun køre på vejene. Ellers risikere man bøde på 1000kr. Det er nok næppe et enkeltstående tilfælde med vores cykel.
Ladcyklen er formentlig heller ikke godkendt på den danske marked. I hvert fald kan forhandler ikke dokumentere dette.
Forhandler vil heller ikke lave en reklamation på cyklen.

Det afstedkommer en del irritation, hvorfor jeg må dele dette med alle andre der står i samme situation. Der er mange, der har købt lignende cykler fra dette og andre sites, og som sikkert sidder i samme situation. Så undersøg jeres ladcykler derude og sørg for at få dem returneret hvis ikke de lever op til lovgivning og sikkerhedskravene.

Mvh. En ejer af nutidens Vælte Peter

Svar fra Dansk Cykel Forum

Vi har ikke selv prøvekørt overstående mærke. Vi har til gengæld prøvekørt rigtig mange andre mærker, og kan genkende problemet med at lad-cykler har tendens til at vælte i svingene. Problemet opstår som et resultat af, at man ikke kan “ligge” cyklen ned i svingene, pga. de 2 forhjul. Men jo lettere lad-cyklen er, jo større vil problemet være. Vores bedste erfaring har vi med originale Christiania cykler. De er en smule tunge i forhold til mange andre, men til gængæld ligger de bedre på asfalten. Dog kan problemet med vægten på de originale Christiania cykler, bevirke at egerne i baghjulet har nemt ved at springe.

Kan forstå på indlægget at det er en ladcykel med el-motor. Det er også vores viden bekendt at der skal være PAS (pedal assist system) på cyklen, et system der bevirker at motoren kun slår til, hvis pedalerne drejer rundt. Er dette system ikke monteret på el-cyklen, vil el-cyklen blive betegnet som en scooter, med dertil gældende regler.

Ang kundernes tiltro til new-trends vedr. reklamation og levering, kan vi kun henvise til trustpilot.dk

Mvh
Dansk Cykel Forum