Schwalbe dæk

Schwalbe har de seneste år erobret mere og mere af markedet, både indenfor dæk til hverdagscykler, Mountainbike og Race. Vil her skrive lidt om fordele og ulemper, ved nogle af de over 100 forskellige modeller som Schwalbe producere.

Schwalbe Active
Schalbe Active er gruppen af dæk, i den lidt billigere kategori. Gruppen består af mange forskellige dæk. Mærkerne i Schwalbe Active kategorien er Citizen, Road Plus, Tyrago, Returner, Road Cruiser, Delta Cruiser, Speed Cruiser, City jet, Land Cruiser, Silento, CX Comp, HS 10, HS 113, HS 116, HS 127, HS 140, HS 158, HS 159, HS 166, HS 180, HS 228 og HS 315. Du vil i dette indlæg kunne finde en vurdering af nogle af mærkerne fra den her kategori.

Delta Cruiser / City Plus
Schwalbe City Plus eller Delta Cruiser er dæk i den billige ende til alm hverdagscykler. Dækkene er behagelige at køre på, lette men ikke super gode imod punkteringer. Prisen på dækkene er ca 199 kroner.

Marathon

Schwalbe Marathon er kategorien af dæk af højeste kvalitet og med go beskyttelse imod punkteringer. I den her kategori findes dækkene Marathon racer, Marathon Modial, Marathon Dureme, Marathon Dureme Tandem, Marathon Supreme, Marathon Plus, Marathon Plus Tour, Marathon Plus MTB, Marathon Winter og Marathon. Dækkene har forskellige funktioner, til forskelligt underlag. Du kan herunder læse min vurdering af nogle af de forskellige mærker i den her kategori

Marathon Plus

Schwalbe Marathon Plus er nok markedets bedste dæk imod punkteringer til hverdagscykler. Utrolig behagelige at køre på, og med så meget kevlar i, der gør at de næsten er umulige at punktere på. Det er faktisk sådan at enkelte cykelhandlere giver 1 års garanti imod punkteringer når man køber Marathon Plus dæk. Dog skal det siges at Schwalbe Marathon Plus er utrolig tunge, og derfor ikke beregnet til forbrugeren, der går op i at have en cykel der ruller let. Marathon Plus dæk fås også til MTB. Prisen på Marathon Plus dæk er ca 349 kroner.

Lugano – Milano – Montello

Tre Schwalbe i den billige ende. Det er dog tre dæk der er behagelige at køre på, dog uden den store beskyttelse imod punkteringer, og lidt i den tunge ende. Men til forbrugeren der bare skal have dæk at køre på, og hvor kvalitet og vægt ikke betyder det store, så kan de dæk her godt anbefales.

Durano Plus

Schwalbe Durano Plus er dæk beregnet til racercykel. Dækkene er utrolig tunge, når man ser på andre racerdæk, men til gengæld er de lavet så de næsten ikke kan punktere. Det gør at Durano plus dækkene er super gode dæk til træning, men ikke beregnet til brug under konkurrence.

Durano S

Schwalbe Durano S er en mellemting imellem gode konkurrence dæk og gode træningsdæk. Så har man kun 1 sæt hjul og ikke gider skifte dæk imellem træning og løb, så er Durano S dækkene et perfekt valg. Dækkene er behagelige at køre på, og med kun meget lidt rullemodstand.

Ultremo

Schwalbe Ultremo er de ultimative konkurrence dæk fra Schwalbe. Dækkene er utrolig lette, og ruller fantastisk. Det koster selvfølgelig også lidt når det gælder beskyttelse imod punkteringer. Men i godt vejr, og minimalt risiko for punkteringer, så er risikoen det hele værd. Når man først har mærket den fantastiske køreglæde, ved dæk der vejer minimalt og ruller fantastisk.

MTB All Mountain

Til dem der skal bruge dæk til MTB i svær terræn kan anbefales Schwalbe dæk med mærket Hans Dampf, Nobby Nic, Fat Albert front/Rear og Albert. Alle dæk med utrolig go grib, så er der kun kvaliteten til forskel på de forskellige dæk, med Hans Dampf i den dyre ende og Albert i den billige.

MTB Cross Country

Til dem der skal bruge dæk til MTB i rimelig fladt terræn, kan anbefales mærkerne Rocket Ron, Racing Ralph, Racing Ralph HT, Furious Fred, Dirty Dan, Black Shark og Rapid Rop. Dæk med ikke alt for tydeligt mønster og som ruller godt i hård og tør terræn. Der er stor forskel på mønstrene, så vigtigt at man er helt sikkert på hvad underlag man mest vil køre på, inden man køber.

MTB all Terrain

Skal man bruge et dæk til alt terræn, kan anbefales Sammy Slick, Black Jack, Hurricane, Smart Sam, Marathon Plus MTB og CX Comp. Der er utrolig stor forskel på de forskellige dæks mønstre, så MEGET vigtigt at man er nogenlunde klar over, hvad underlag man mest vil kunne til at køre på. Men kan blive nødvendigt at have 2 forskellige dæk liggende, som man kan bytte rundt på, efter vejr og underlag i skoven.

Schwalbe Pig-dæk

De sidste par år, hvor vintrene i Danmark er blevet mere og mere nogle kolde nogle af slagsen, er pig-dæk blevet mere og mere populære. Schwalbe har lavet 4 forskellige slags pig-dæk.

Ice spilker pro

Med 361 pigge og 695 gram er Ice spiker pro den absolutte top model fra Schwalbe. Alle piggene på ice spiker pro er af aluminium, blot for at spare på vægten.

Ice spilker

Ice spiker fra schwalbe er specielt til helt hårde vintre. Ice spiker er lavet med 304 specielt lange pigge, som gør at man står fast, lige meget hvad underlag man er på.

Snow stud

Snow stud fra Schwalbe er udelukkende beregnet til underlag med sne. Dækket har udelukkende pigge på ydersiden af dækkene, som gør at de kun bruges i svingene, men til gengæld heller ikke sænker farten på lige stykker, eller ved alm kørsel på asfalt. Skulle man ved et tilfælde komme på iset underlag, og kun have Snow Stud dækkene monteret, så kan man godt bare lukke lidt luft ud af hjulene, så piggene har bid hele tiden.

Marathon winter

Marathon winter er mest beregnet til brug på hverdagscykler. Dækkene fået til 20 – 24 – 26 og 28 tommer hjul. Piggene er forholdsvis korte, for ikke at tage for meget af køreglæden og hastigheden.

Cross
Når vi kigger på cross dæk fra Schwalbe, så er der en del forskellige modeller til mange forskellige underlag. Lige nu er der mærkerne Rocket Ron, Sammy Slick, CX pro, Smart Sam, Hurricane, CX comp, Papid Rob, Racing Ralph, Racing Ralph HT og Sammy Slick HT. Vil prøve at komme lidt ind på hvad de forskellige modeller er beregnet til.

Rocket Ron
Rocket Ron er den ultimative racer dæk til cross. Rocket Ron er Schwalbes seneste teknologi samlet i et dæk. Dækket vejer utrolig lidt, og har samtidig et fantastisk grip. Måden knopperne er lavet på, gør også at dækket ikke “samler” mudder op, og gør at dækket pludselig ikke bider ordentligt. Så skal man ud og gi max gas i skoven på en cross cykel, så er Rocket Ron et af de ultimative dæk man kan køre med.

Sammy slick
Sammy Slick er et cross dæk, beregnet til tørt underlag. Dækket har ikke knopper på midten, som gør at dækket er hurtigt på hård underlag, og med små knopper på siden, så gør det at dækket godt kan bide lidt i svingene. Men i vådt underlag vil dækket ikke bide særlig godt. Men dækket har et extra kevlar lag, som gør at dækket ikke punktere så nemt, men gør det en smule tungt.

Smart Sam
Smart Sam er Schwalbes dæk til alt terræn. Dækket er ikke lavet specifik til et helt specielt underlag. Dette gør at dækket er godt til en motionist, som bare vil have en godt dæk, til hele sæsonen. Dækket er også ok, til brug på landevejen.