Når man snakker cykeldæk til den kræsne forbruger. Som ønsker komfort, godt dæk mod punkteringer og så lidt rullemodstand som muligt. Så vil det næsten umuligt at komme udenom Continental Grand Prix 4000 S II til racercykel.
Men at lave dæk kan være et utaknemlig job. For lige meget hvor godt et dæk du har produceret, så kan man som forbruger være uheldig at punktere på sit helt nye dæk, allerede efter få kilometer. Straks vil man bebrejde dækkenes kvalitet, selvom der kan være tale om ren og skær tilfældigheder.
Continental har leveret cykeldæk til cykelfolket i rigtig mange år, og har sjældent skuffet forbrugeren. Jeg har selv i næsten hele min aktive karriere valgt Continental, når jeg skulle have dæk til de vigtigste løb på kalenderen. Men også når jeg ønskede dæk til træning, hvor rullemodstand betyder lidt, men modstand mod punkteringer betyder en del mere. Continental Grand Prix 4000 S II modellen er et godt valg hvis du ønsker hurtige dæk, godt vejgreb, som samtidig beskytter godt imod punkteringer. Det betyder selvfølgelig at det ikke er dæk som er super lette (225 gram – 700x25c). Men til et løb hvor en punktering vil være en ren katastrofe, vil jeg helt klart anbefale dem.