Bont er et af de fedeste og mest hypede mærker indenfor cykelsko. Dette skyldes både deres udseende, deres måde at lancere deres produkter på (via kendte cykelryttere), og deres lækre finish. Bont laver cykelsko til –
- Landevejen
- Mountainbike
- Banecykling
- Triatnlon
- Custom fit for you…
På landevejs modellerne, er det muligt på nogle af skoene at bestille dem i lige de farver du ønsker dine sko i. Disse sko er på deres webside, mærket med “MyBonts”.
Skulle du vælge at købe et sæt custom fit cykelsko, skal du være opmærksom på at der ingen returret er… logisk nok, da de er lavet lige præcis efter din fod. Prisen på custom fit skoene er også derefter. Når du bestiller et sæt special konstruerede cykelsko, er processen lidt speciel, den er som følger –
- Du bestiller et sæt sko
- De sender dig et kit, hvor der følger en støbnings-sok med.
- Du tager sokken på, og dypper foden og sokken i vand.
- Efter ca 5 min, er sokken færdig og du har en præcis støbning af din fod.
- Du sender sokken retur til Bont (pris mellem 20-30 USD).
I tilfælde at du skulle ødelægge noget på dine sko (feks ved styrt), er det muligt at skaffe næsten alle dele som din sko består af separat.
Vi har på Dansk Cykel Forum, været super heldige at kunne prøvekøre nogle cykelsko fra Bont. Vi har faktisk altid været tilfredse, og følt at vi havde nogle cykelsko på, der var støbt efter vores fod… og det har ikke været custom fit modellen vi har prøvet.