De fleste der har været hos en cykelhandler for at købe nyt dæk til cyklen, vil opleve en cykelhandler der taler meget om kevlar i et cykeldæk. Dette skyldes at jo mere kevlar et dæk har indeni, jo mindre er risikoen for at punktere. Ikke fordi kevlar kan gøre et dæk punkterings-sikkert, men det kan gøre det punkterings-hæmmende.
Nogle vil opleve at købe ny cykel, med dæk hvor der på siden står “kevlar protection”, men stadig punktere rigtig meget. Dette skyldes at producenten kun har lagt et meget tyndt lag kevlar i dækket, så de med god samvittighed stadig kan skrive på siden af dækket, at der er kevlar beskyttelse i dækket. Men som vist nederst i indlægget, så er der stor forskel på hvor meget der kan lægges i. Det dæk med det tynde lag kevlar, er hvad man kan kalde et billigt dæk, uden reel beskyttelse. Men producenten er i sin fulde ret til at skrive på siden, at dækket er med “kevlar protection”.
Det eneste minus ved et dæk med meget kevlar i, er vægten på dækket. Alle dæk med stor modstandsdygtig kevlar imod punkteringer i, vil være tunge.
Læs også andet sted på bloggen om Schwalbe Marathon Plus dæk, som siges at være et af de bedste dæk på markedet imod punkteringer.