Katrine Poulsen har spurgt om følgende:
Hej,
Jeg håber virkelig på hjælp til dette utroligt opslidende problem.
Jeg købte en Dresco damecykel (citycykel) for næsten et halvt år siden – og nu har baghjulet af flere omgange låst sig fuldstændig fast. Jeg kan ikke få hverken baghjulet eller pedalerne til så meget som at rykke sig 1 cm. Første gang gik jeg til en cykelhandler, som afmonterede hjul, og fik det til at virke igen, men kunne ikke komme med en fornuftig forklaring. Anden gang det skete gik jeg til cykelhandleren hvor cyklen er købt, han sagde det er fordi cyklen har været væltet så mange gange – han afmonterede hjul, og fik cyklen til at virke.
Idag har jeg så været nede med cyklen hos min cykelhandler, da den for tredje gang satte sig fast i weekenden.
Hvad er det der er galt? Og er det virkelig min egen skyld? Jeg ved det ikke har været væltet mellem anden og tredje gang det er sket, men kan jo intet bevise.
Og hvor mange gange skal dette ske (nøjagtig samme fejl) før jeg kan kræve min ret – og enten få en ny cykel (eller hjul, eller hvad der skal til)??
Håber meget på svar.
Venligst Katrine Poulsen
Svar fra Dansk Cykel Forum
Hejsa
Tak for spørgsmålet!
Uden at have set cyklen vil jeg næsten med sikkerhed kunne sige at her er tale om en sag, hvor du vil kunne forlange et nyt baghjul uden beregning. Problemet kan enten være at griberen i bagnavet er defekt, eller simpelthen er gået i stykker første gang problemet opstod, ved at bremsebøjlen har været knækket og trukket bremsearmen rundt. Eller også har bremsekonusen simpelthen ikke været smurt med ordentlig bremsefedt fra begyndelsen eller under de følgende reparationer. Men en ting der er helt sikkert så er det ikke en godkendt forklaring at cyklen har været væltet for mange gange, da det som du skriver, er sket 3 gange det første halve år.
Indlæg af Dansk Cykel Forum
Af Stanley Smith, Dansk Cykel Forum