Giants topramme indenfor race har siden 2014 heddet Giant Propel. Giants propel ramme er kåret som verdens hurtigste landevejsstel. Dette er selvfølgelig set i forhold til test i vindtunnel, og ikke efter reel fart på landevejen. Forskellen er blevet målt til mellem 12 og 36 sek i forhold til de mest aerodynamiske landevejscykler på markedet. Testen er lavet over 40 km, med en watt belastning der var sat til at Giant cyklen cyklede med 40 km/t.
Giant Propel rammen er resultatet af flere års udvikling med henblik på super aerodynamik. Flere ting på Giant Propel rammen, ligner noget fra en enkektstartscykler. Det er specielt de aerodynamike bremseklør, og kabelføringen fra styret og ned i overrøret. Propel rammen findes i 3 forskellige variationer. Det er –
- Giant Propel Advanced
- Giant Propel Advanced PRO
- Giant Propel Advanced SL
Propel Advanced og Propel Advanced PRO er lavet af det samme carbon (T-700 rå carbon fiber). Propel Advanced SL modellen er til gengæld lavet af T-800 rå carbon fiber, og har integreret sadelpind . Hvor de andre to modeller, har almindelig sadelpind som alle andre almindelige cykler.
Giant Propel Advanced rammen har som den eneste ramme, en forgaffel med en aluminiums stilk. Hvor de andre to modeller har forgafler der er lavet i ren carbon fra top til tå. Dog er alle tre gafler lavet med en specielt tyk stamme (1 1/4 tomme), som giver extra stivhed og som Giant har valgt at kalde Overdrive 2.
Hvis du har tænkt dig at anskaffe en racercykel og har Giant Propel cyklen som en af mulighederne, så skal du bide mærke i at Giant levere livstids stel-garanti til 1. ejer. Det vil sige, at hvis din Propel ramme får et brud, uden at det skyldes styrt, eller hvad man nu engang kan være udsat for, så levere Giant en tilsvarende ramme i erstatning. Skulle du sælge din Giant Propel ramme videre til en anden, gælder den almindelige regel om 2 års stel-garanti fra købs dato.