Vorgod-Barde løbet køres torsdag aften, første uge i august, i forbindelse med byfesten i Vorgod-Barde. Til dem der ikke ved hvor Vorgod/Barde ligger, så ligger det imellem Ringkøbing og Herning.
Løbet blev første gang kørt i 2006. Løbet er 65 km og køres som samletstart. Ruten er helt i top, med små veje og fantastisk natur. Der bliver kørt master de første 2 km, og derefter er der frit til at køre cykelløb. Under hele løbet køres der med motorcykel foran de forreste, for at gøre modkørende opmærksom på løbet.
Løbet er for alle motionister og licens ryttere. Dette gør at der hvert år møder både A-B-C og junior ryttere op, med trang til at give motionisterne en ordentlig køretur. Så er du en middelmådig motionist og forventer at køre med om sejren, så er jeg nok nød til at skuffe dig.
Men efter løbet er der god forplejning, med pølser/brød og sodavand til alle.
Vi har alle herinde deltaget en del gange i løbet. Er man motionist der bare vil ud og have frisk luft og se en lækker natur, så kan løbet helt klart anbefales.
Men er du en god motionist der godt vil køre et cykelløb helt i fronten, men samtidig sætter de gode motions-dyder som – god tone og hygge i højsædet, så vil vi anbefale at man finder et andet løb at hygge sig til.