Hjulmøtrik til hverdagscykel

En hjulmøtrik til hverdagscykel er ikke bare en hjulmøtrik. Der er nemlig forskel på størrelsen af akslen på hjulnavet, og dermed også af hullet på møtrikken.. De mest normale størrelser af gevind til hjulmøtrikker er –

  • 9 mm (mest på billige varehuscykler)
  • 9,4 mm
  • 10 mm
  • 10,5 mm
  • På elcykler er de en smule større. Disse møtrikker skal som regel special bestilles hos forhandler.

Så kan man som forbruger måske spørge sig selv om, hvorfor der er forskel på gevind størrelsen på de aksler, hvor hjulmøtrikken spændes fast på. 9 mm møtrikker er mest forbeholdt forhjulet på billige cykler, købt i et varehus. Det skyldes simpelthen at cyklerne er produceret så billigt som muligt, og så sparer man lidt på godstykkelsen i akslen. Imens de lidt dyrere cykler fra cykelbutikkerne bruger 10 og 10,5 mm aksler, og enkelte gange 9,4 mm i forhjulet. Men med det kan man også konkludere det logiske i det hele, at jo tykkere aksel der er på en cykel, jo mere holdbar er akslen også. Med holdbarhed mener man at akslen ikke så nem bliver skæv.

Til venstre ses en møtrik til indvendigt gearnav, hvor der sidder en boks på siden. Til højre ses en traditionel hjulmøtrik med hætte på.
Til venstre ses en møtrik til indvendigt gearnav, hvor der sidder en boks på siden. Til højre ses en traditionel hjulmøtrik til hverdagscykel med hætte på.

Sram gearnav

På Sram gearnav hvor der sidder en boks på højre side af baghjulet, er det selvfølgelig ikke muligt at have en møtrik med hætte på monteret der. Så i den situation vil man skulle bruge en møtrik med hætte i venstre side og en alm møtrik uden hætte i højre side. Sram bruger også skiver som skal monteres inden møtrikken, en skive der sørger for at akslen ikke kan dreje uhindret rundt. Det er vigtigt at du bruger den her skive. Skiven er ens på alle sram gearnav.

Shimano gearnav

En lille sidste huskeregel, når du skal montere baghjul med shimano indvendigt gearnav på cyklen. Så husk at brug den rigtige anti-rotation skive på baghjulet, inden du skruer møtrikken fast. I modsætning til Sram gearnav er de ikke ens når man snakker shimano garnav.

Elcykler

Men elcykler med motor i enten forhjulet eller baghjulet, har derimod en væsentlig tykkere aksel, da akslen i et nav med motor skal kunne holde til en del mere, og samtidig med det, så går der også en ledning med strøm igennem akslen. Når du spænder begge møtrikker på en elcykel, ved det hjul der er motor i, er det også vigtigt at du spænder med rette moment. Normalt kan du finde moment bespændingen i manualen for elcyklen. Men en god tommelfinger regel er at spænde begge møtrikker med 50 Nm først, for til sidst at spænde dem med 85 Nm. Så skulle der være sikkerhed for at de holder.