Tubeless blev introduceret for nogle år siden indenfor MTB sporten. Med tubeless forstås at hjulet er uden slange inden i dækket. Men reelt er tubeless et gammelt fænomen indenfor bil, motorcykel og scooter branchen, hvor dæk uden slanger ikke er noget vild specielt. Men noget næsten alle bruger.
Men indenfor race og hverdagscykler er tubeless ikke noget man støder så meget på. Men det er på vej. Køber du et nyt hjul til race i dag, vil du opleve at der på flere af hjulene vil stå “tubeless-ready” eller bare “TL-ready” på fælgen. Dette betyder at du både kan bruge dæk der er beregnet til at kunne bruges uden slange, og selvfølgelig også dæk til almindelig brug med slange.
Blandt andet er Schwalbe en af de producenter der er i gang med at lancere tubeless-dæk til hverdagscykler og racercykler. Så det er kun et spørgsmål om tid før det er hver-mands-eje.
Fordelen ved tubeless er helt klart, at –
- Du kan undgå rigtig mange punkteringer. Proceduren vil være at hælde flydende latex ind i dækket inden det sættes på. Dette latex sørger for at lukke de huller der skulle opstå, også dem af en rimelig størrelse.
- Den friktion der automatisk vil opstå imellem slange og dæk er der heller ikke. For almindelige cyklister på hverdagscykler, vil dette ikke være at mærke. Men for racercyklister der jagter hver eneste sekund, vil det helt sikkert være en fordel.
På dansk cykel forum har vi indtil videre kun prøvet tubeless på MTB, men glæder os helt klart til det rammer racermarkedet. Ingen tvivl om at det bliver det nye.