Firmaet Buzzrack har lavet en cykelholder beregnet til 4 cykler, og vi har været så heldige at kunne teste den en hel weekend på en tur til Frankrig. Som du kan se på nedenstående billeder, så havde vi fuld oppakning på cykelholderen. De seperate holdere til overrøret, gjorde det nemt at montere dem enkeltvis, uden at cyklerne var afhængig af hinandens placering. Dog skal man ved fuld oplæsning, være opmærksom på at der kan være problemer med bredden på de forskellige styr. Men ved god organisering, og ved at forskyde cyklerne lidt i de skinner de er sat i. Så løser problemet sig som regel selv.
Men nu kunne man så godt fristet til at tænke, hvad man skal gøre, hvis man har alle cykler monteret og pludselig har brug for at komme i bagagerummet. Men dette problem er der også tænkt på, for ved at skrue på et lille håndtag (tjek næste billede), kan du tippe cykelholderen.
Det er nemt at tippe, og det er også forholdsvis nemt at tippe tilbage, alt efter hvor tunge cyklerne er, som er monteret.
Men så kommer vi til sidste problem stilling. Kan der så komme ubudne gæster og stjæle holder og evt cykler fra bilen, når de er monteret?
Men også her er der lavet nogle sikkerheds foranstaltninger. For på de holdere der er sat til at skrue på overrøret, er der monteret en lås, som gør at du kan låse krogen fast til overrøret. Men samtidig kræver det også værktøj at skrue selve holderen af krogen (tjek billedet nedenunder).
Generelt var vi super tilfredse med selve cykelholderen, og kan helt klart anbefale jer også at bruge den, hvis i skal på cykelferie, og have mange cykler med.