De seneste år har budt på en god nyskabelse indenfor pumper til racer og mountainbike folket. Nyskabelsen hedder CO2 pumper.
CO2 pumper har den fantastiske egenskab at du hurtigt kan få et godt tryk på dine dæk, og ikke er tvunget til at stå i lang tid og kæmpe med at få bare enkelte bar i dine dæk, med en lille mini cykelpumpe. Eller for den sagt skyld, skulle køre resten af træningsturen på et halv fladt cykeldæk. Samtidig med det, så fylder de fleste CO2 pumper næsten ingenting, og kan nemt haves i en lomme bagpå cykeltrøjen eller i din sadeltaske.
Når du bruger CO2 pumpen er det vigtigt at du har noget beskyttelse på patronen, da den bliver iskold, når du fylder luft i dækket.
De fleste CO2 patroner kan klare 2 påfyldninger, når vi snakker racerdæk, og 1 påfyldning når det gælder mountainbikedæk. Men har du først åbnet for en patron, skal du ikke forvente at den holder luft natten over. Så der er ikke til flere ture i en patron.
CO2 patronerne kan fås i forskellige størrelser (16 og 25 g). Men du skal lige vide, at hvis du er ude og rejse (cykelferie), er det ikke lovligt at have 25 grams CO2 patroner med i bagagen.
Vi har alle herinde prøvet CO2 pumper, når vi er ude og cykle. Ideen er fantastisk, dog skal du lige huske at have 2-3 patroner med, især til første gang du skal bruge pumpen. Det kan koste en patron, uden du får noget som helst luft i dækket, første gang du skal bruge pumpen. Husk også lige at læse instruktionen, om hvordan du skal bruge pumpen inden du går i gang. Der kan være flere forskellige måder at bruge pumpen, efter hvilket mærke du har købt.