Opdateret 20.11.2016
Valg af hverdagscykel
Når man er ude og vælge en ny cykel til at bruge i hverdagen, er der et stor marked, og mange forskellige kvaliteter og mærker at vælge imellem. Når man køber en hverdagscykel, afhænger prisen sjældent af kvaliteten på stellet, men ofte på kvaliteten af udstyret, og hvad ekstra udstyr der er monteret. For eksempel hvad bremser, gearnav der er monteret, om der er dynamonav, skærme mm på cyklen. Jeg vil i anden blog på siden prøve at forklare forskellen på diverse ekstra udstyr. Samtidig vil du også kunne finde vurderinger af cykelmærker i separate blog indlæg. Tjek blandt andet – Batavus, Mosquito, Centurion, Kildemoes, Raleigh, Winther, Nishiki, Avenue og mange flere. Læs alt der er vigtigt ved valg af hverdagscykel ude i butikkerne.
El-cykler
På det seneste er det blevet mere og mere populært at køre på el-cykler. Mest fordi at teknologien med lithium batterier er blevet så godt at man kan lave batterierne meget små og med god holdbarhed. De fleste batterier er beregnet til at kunne holde til ca 60 km. kørsel når man køber cyklen. Batteriet vil så miste lidt hver gang man oplader cyklen (ca 50 meter). Dvs at man i løbet af cyklens levetid, vil opleve at man kører kortere og kortere for hver opladning. Ved nogle cykler er det dog muligt at købe et ekstra batteri, som man kan montere på bagagebæret. Det vil så give 60 km ekstra i starten, batteriet har dog samme effekt, at den mister lidt hver gang man oplader cyklen. Der er også forskel på hvor batteriet er placeret. De fleste har placeret batteriet bag sadlen, mens bla Batavus har placeret batteriet i selve stellet. Et batteri der er placeret bag sadlen er bestemt nemmere at skifte, hvorimod at et batteri i stellet er bedre beskyttet imod vejr og vind.
Der er også forskel på om el-cyklen er forhjuls-trukket, baghjuls-trukket eller med trækket i krankboksen. Nogle vil mene at det er mere behageligt at cykle på en der er baghjulstrukket, da den ikke “trækker” i en, men har samme effekt som når man trædder på en alm cykel. Men nogle vil også mene at en forhjulstrukket er mere sikker at køre på, da den har samme styremetode som en bil og er mere sikker i dårligt vejr og lidt glat føre. Men ingen tvivl om at trækket i krankboksen er det nye, og vil være det der vinder frem. Det giver en mere komfortabel kørsel, og det gør det også nemmere at arbejde med hjulene på cyklen. Da de på den måde, ikke er udstyret med diverse ledninger, som du skal passe på når du vil afmontere hjulene.
Du kan på andre blog indlæg, læse mere om de tanker man kan gøre sig, når man skal ud og investere i en elcykel.
Varehus cykler
Der er både fordele og ulemper ved cykler købt i evt. Bilka, T. Hansen, Jem og Fix mm. Fordelen er selvfølgelig prisen, imens ulempen helt klart kan ligge i cyklens kvaliten. Kvaliteten på en varehus cykel, går lige fra ren og skær katastrofe til rimelig kvalitet. Man skal jo ikke være i tvivl om at man får hvad man betaler for. Så et godt råd til forbrugeren der køber en varehus cykel, vil være at ofre de kroner (normalt ca 500 kroner), for at få samlet cyklen af en fagmand. Dette kan forlænge cyklens levealder betragteligt at den bliver smurt godt fra starten. Samtidig med det bliver den samlet rigtigt, og dette kan kun være i forbrugerens interesse, da det øger sikkerheden betragteligt når man bruger cyklen.