Centurion cykler

Omdrejningspunktet og den centrale model for alle Centurions mærker vil altid være Basic-modellen. Den udmærker sig ved det enkle design og den stilrene fremtoning. Centurion laver idag –

  • Racercykler
  • Mountainbike
  • Crosscykler
  • Citycykler
  • El-cykler
  • Børnecykler

Men du skal ikke forvente at kunne finde racercykler og mountainbikes fra Centurion i de danske butikker, da det ofte ikke er en del af sortimentet fra Centurion-Danmark.

Centurion er et kendt mærke indenfor hverdagscykler. Centurion har i mange år leveret klassiske cykler indenfor citybikes og racercykler. De seneste år er Centurion begyndt at skille sig ud fra andre, ved at satse meget på mountainbike lignende cykler med indvendige gear. Ved siden af brugen af indvendige gear, har Centurion bibeholdt de kraftige dæk, som gør det muligt for forbrugeren, også at bruge sin Centurion cykel til andet end kørsel på asfalt. Ligeledes er deres design gået fra klassisk og en smule kedeligt, til cykler hvor der bliver gjort meget ud af udseendet  og designet. Centurion er også sprunget på vognen med singlespeed cykler, også den her model er virkelig gennemført fra Centurions side. Centurions sortiment består idag af citybikes, basic- og MTB cykler til både kvinder og mænd.

Centurion MTB

Centurion MTB kan både købes som hardtail og fullsuspension. Centurion MTB fåes også som cykler med indvendige gear. På disse modeller er det næsten halv/halv om det er med rullebremse eller V-bremser, enkelte er også med fodbremse. Det er selvfølgelig 26 tommer hjul, og brede dæk. Så gode cykler til alt terræn.

En Centurion fullsuspension 2016 model.
En Centurion fullsuspension 2016 model.

Centurion Basic

På basic siden er cyklerne med en smule sporty look, og smalle dæk. Der en del cykler med udvendige gear, nogle få singlespeed og resten er så indvendige gear. Det er cykler der bestemt ikke er kedelige, når det gælder brug af farver.

Centurion City

Citybike fra centurion er gruppen af cykler, hvor man også kan finde de klassiske cykler, men også enkelte der også kunne sammenlignes med cyklerne i basic gruppen. Der er nogle få med skivebremser, hvis det skulle være det forbrugeren ønsker. Cyklerne i City gruppen er alle med lidt bredere dæk, og dermed ikke til forbrugeren der vil hurtigt frem.

Centurion Racer og Cross

I  mange år har Centurion lavet racercykler til landevejsfolket, men nu følger de selvfølgelig også trop med Cross cykler ligesom alle andre. Cyklerne er lavet med et fedt design, og med sort og rød som farver der går igen mange gange.

Centurion Racer 2016
Centurion Racer 2016
Centurion Cross 2016.
Centurion Cross 2016.

Jeg kan helt sikkert kun anbefale at prøve en Centurion, I vil sjældent blive skuffet.