Udstyr på hverdagscykler

Opdateret 20.11.2016

Jeg vil her komme lidt ind på, evt fordele og ulemper, ved det ekstraudstyr der kan være monteret på hverdagscykler.

Dynamonav

På mange hverdagscykler er der i dag mont dynamonav. Dynamonav er et system hvor den gammeldags form for dynamo er flyttet ned i navet (det midterste af forhjulet), og fungere ved magneter i forhjulet producere strøm til forlygten (i enkelte tilfælde også baglygten) når hjulet drejer rundt. Systemet er helt unikt i forhold til det gamle dynamo system. Specielt fordi friktionen er meget mindre, og brugeren af cyklen mærker næsten igen forskel på, om lyset er tændt eller slukket. Samtidig med det giver dynamonav som regel et fantastisk lys, og virker ikke som så mange andre lys, kun for at cyklisten bliver set. Vedligeholdelsen af dynamonavet er meget lille, og er som regel kun en pære der skal skiftes engang imellem. Holdbarheden på de fleste dynamonav plejer at være rigtig gode.

Eksempel på hjulnav med dynamo i.
Eksempel på hjulnav med dynamo i.

Rullebremse v. V-bremse

Rullebremser er en forholdsvis ny ting, der er kommet som ekstra udstyr til hverdagscyklen.
Rullebremser er mest kendt for at være på biler, men er nu også en funktion der findes på helt alm cykler. Systemet foregår ved at man i stedet for at bremse på fælgen, som den ellers normale V-bremse gør, bremser nede i navet (dette kan ske på både for- og baghjul). Fordelene ved rullebremse i stedet for V-bremse, er at der er meget lidt vedligeholdelse ved rullebremser. Det begrænser sig som regel til at kablet skal skiftes engang imellem. Hvorimod en V-bremse nogle gange skal have skiftet bremseklodser og kabel. Desværre sker det tit for alm hverdagscyklister, at de ikke får skiftet bremseklodser i go tid, og det slider hårdt på fælgen. Det skal dog siges at rullebremser ikke bremser lige så effektivt som nye bremseklodser på en V-bremse. Det skal også siges at der er lidt “slør” i rullebremser, dvs. at cyklen kan rokke lidt frem og tilbage når bremsen er holdt helt inde. Dette er dog en lille ting, men skal ikke forveksles med slør i styrfitting. Folk vil i løbet af rullebremsens levetid opdage at de kan begynde at hyle rigtig meget. Dette kan undgås ved at få dem smurt med et specielt bremsefedt en gang om året, som kan købes hos de fleste cykelhandlere. Men får man ikke gjort det og kører den ned til cykelhandleren og påpeger at den er begyndt at hyle, vil de fleste cykelhandlere bare skifte rullebremsen, da det er nemt og kan gøres for under 500 kr. (inkl. arbejdsløn). Men vil man selv, skal det siges at det er nemt at skille en rullebremse ad og smøre den. Ønsker du at vide hvordan du smører dine rullebremser, så tryk på linket.

Eksempel på rullebremser til baghjulet.
Eksempel på rullebremser til baghjulet.
Eksempel på rullebremser til forhjulet.
Eksempel på rullebremser til forhjulet.

 

Udvendigt gear

En lille procentdel af hverdagscyklerne er monteret med udvendig gear. For nogle brugere er det helt normalt og en logisk beslutning at købe en cykel med udvendig gear. Det der for det meste skyldes, at nogle købere foretrækker udvendig gear, er at det kører betydeligt bedre end gear der er bygget ind i navet. Det skyldes at kræften fra pedalerne, bevæger sig direkte ud i hjulet uden særlig meget tab af kræft i nogle af gearene. Samtidig med det så ruller baghjulet meget bedre end ved de indvendige gearnav. Det er bare om at tage ned til cykelhandleren, og prøve at dreje baghjulet rundt på begge modeller. Så vil man opdage at baghjulet med udvendigt gear, drejer rundt væsentlig længere tid end det med indvendigt gear.

Det der skræmmer de fleste fra at købe cykler med udvendigt gear, er udsigten til at skulle vedligeholde det, og måske ødelægge bagskifteren ved styrt på cyklen. Men er man go til at smøre sin kæde og alle de andre bevægelige dele, såsom bagskifteren, på sin cykel, så er der faktisk ikke meget der kan gå galt med udvendigt gear. I modsætning til indvendigt gear, så er det faktisk nemmere for den enkelte forbruger at reparere et udvendigt gear, end et indvendigt.

Eksempel på udvendigt gear foran.
Eksempel på udvendigt gear foran.
Eksempel på udvendigt gear bag.
Eksempel på udvendigt gear bag.

 

Indvendigt gear

De fleste hverdagscykler er mont med indvendigt gear. Det kan både være 3-5-7-8 eller 9 gear. Indtil videre er der kun 2 producenter af indvendigt gear, og det er Shimano og Sram.

Shimano levere det absolut bedste gear på markedet. Det skyldes at deres gear er bedreimod vintervejret, og ikke så nemt ødelægges af frost i gearet. Shimanos gear er lavet, så forbrugeren også kan skifte gear imens han/hun træder i pedalerne. Shimano levere både 3-7 og 8 gears nav. De mest brugte er 3 og 7 gears nav. Shimano har indtil videre ikke været super heldige med deres 8 gears nav, som har det med ikke at være alt for holdbare, men dette problem skulle Shimano være tæt på at have klaret.

Sram derimod har ikke været alt for heldig med deres indvendige gearnav. Srams gear er kendetegnet ved den boks der sidder på højre side af baghjulet. De største problemer for Srams gearnav opstår om vinteren, hvor boksen har det med at gå i stykker pga. frosten. Et andet problem er også når cyklen vælter ned på boksen og den derved går i stykker. Det sidste problem, har man forsøgt at løse med en “beskyttelses-bøjle”. Men den beskytter ikke 100 %. På det seneste har Sram dog forsøgt at rette lidt op på problemerne, ved at udvikle et nyt gearnav, med mærket I-motion. Her levere de noget der hedder I-motion 3 og I-motion 9 nav. Disse nav er noget bedre end de gamle nav. Men der er dog stadig et problem med disse nav, da der faktisk ikke er så mange fagfolk der har den fornødne viden til at reparere dem, hvis de skulle gå i stykker.

Et godt råd skal dog lyde herfra, hvis man ejer en cykel med et indvendigt gear, Shimano eller Sram. Det er at få navet skilt ad og smurt minimum hvert andet år. Dette gir gearet en del flere leveår, og prisen for et nyt gearnav kan nemt løbe op i 2000 kr., hvis den skal skiftes og laves hos en fagmand.

Valg af dæk til hverdagscyklen

Noget der kan være svært for den almindelige forbruger når han køber en ny cykel eller skal have repareret den gamle, er valget af dækkene på cyklen, også selvom dækkene er noget af det vigtigste for køreglæden.

Kvaliteten af dæk spænder lige fra de helt katastrofale, som nærmest punkterer ved bare den mindste sten. Til dem hvor nogle cykelhandlere giver 1 års punkterings-garanti. Men for den forbruger som altid får cyklen lappet hos en fagmand, er dæk med go beskyttelse imod punkteringer absolut at anbefale, da prisen for en lapning, hurtig vil gøre de billige dæk en del dyrere end de bedste dæk. Prisen på dækket har også en del med kvaliteten af gummiet i dækket, og gør dermed dækkene mere langtidsholdbar. Når man køber ny cykel, kan det også være en god ide at få de bedste dæk monteret fra starten. Da man så slipper for at skulle betale for de sandsynligvis ikke alt for gode dæk der er monteret fra starten, og måske også kan få de nye monteret billigt eller måske gratis fra starten.

Indlæg til dæk

Noget nyt er også indlæg til dæk (anti plat), som har vist sig at være en super go opfindelse. Indlæggene koster som regel omkring de 200 kr. for et sæt, og så kan man flytte dem fra de gamle dæk over i de nye dæk. Dvs. at man kan bruge et sæt i rigtig mange år. Det skal dog lige siges at indlæggene er lavet til at overlappe i enderne. Dette kan hvis man virkelig mærker efter, fornemmes når man cykler, og det er absolut strengt forbudt at klippe i indlægget for at undgå det. Jeg vil umiddelbart anslå at indlæg til dæk, gør at man slipper for 8 ud af 10 punkteringer.