Hjulene på din racer er et af de steder på din cykel hvor forbedringer med dyrt udstyr kan mærkes. Men det er også et af de steder hvor kvalitet betyder noget. Man skal faktisk ikke tage fejl af hvor meget kraft dine cykelhjul er udsat for, når du er på landevejen. Man skal heller ikke tage fejl af hvor meget vejr og vind kan påvirke din oplevelse af de hjul du har monteret. Så skal du ud og kigge på nye hjul til sæsonen, er det vigtigt at du tænker på:
- Hvor høj profil er nødvendigt for dig?
- Hvor god kvalitet er materialet som hjulene er lavet af, og hvordan det er sat sammen?
- Hvordan er hjulet bygget?
- Er lejerne i navet af god kvalitet?
- Hvor er hjulene lavet?
- mm.
Højde på profilen
I det her indlæg vil jeg udelukkende koncentrere mig om profilen på hjulene. Kigger man på højden af profilen på hjulene, har vi alle forskellige behov. Nogle tænker på lir* andre tænker på funktionalitet. Så deler man det op i 3 kategorier, så kunne det være:
- Lav profil (op til 30 mm)
- Mellem høj profil (30-50 mm)
- Høj profil (over 50 mm)
Lav profil – Hjul med lav profil er som regel gode hjul til træning. Det skyldes at du som regel kan købe lav profil hjul i aluminium til små penge, og så er de ikke så følsomme overfor kraftig vind. For sidder du i en gruppe til træning, og der er kraftig sidevind, så risikere du ikke at cyklen pludselig bliver trukket til den ene side og du dermed forsager et styrt. Sidste fordel er selvfølgelig også vægten. For kigger du på lave carbon hjul, vil du også finde hjul der ikke vejer særlig meget. Så er du en lille klatre, der gerne vil ned sydpå og kære stærkt i bjergene, så er den lave profil et godt valg. Kigger man på ulemper, så vil det som regel være ulemper i forhold til højprofilen. For hvor højprofilen giver dig ekstra fart, når speedometer tælleren kommer over de 40 km/t, så giver den lave profil dig absolut intet.
Mellem høj profil – Det er den her profil der er uden tvivl den mest populære når det gælder hjul til cykelløb. Det skyldes helt klart at vægten på de her hjul med den højde profil, som regel er tålelig. Samtidig med det, så har den mellem høje profil også den fordel at når du kommer op på de høje hastigheder (+40 km/t), vil du opdage at hjulene “hjælper” dig til at holde farten oppe. Ja du vil i flere situationer opdage at du på hjul af andre ryttere, næsten ikke behøver at træde i pedalerne for at sidde med. Så skal jeg komme med en enkelt ulempe er det selvfølgelig hjulenes følsomhed overfor kraftig sidevind. Så er du en lille rytter, uden den store muskuløse krop, så kan der helt klart godt være ulemper ved at køre løb i Danmark med en profil med den her højde. Skal du også ned i bjergene og køre, vil jeg ikke advare dig mod at have hjul med mellem høj profil, men set i forhold til hjul uden profil, så vejer dem her ca 150-300 gram mere for et hjulsæt. En vægt der ikke er uden betydning, når stignings procenterne nærmer sig 10-15%.
Høj profil – Disse hjul er fortrinsvis til triatleter. Dette skyldes at hjul med så høj profil er forholdsvis tunge, og svære at manøvrere med i skarpe sving. Men skal du bare ud og “tonse” derudaf, uden de store accelerationer og temposkift, så er den høje profil god. Det skyldes at den høje profil er god til at holde dig i fart, når du først er kommet derop. Der er faktisk tale om at et hjul med høj profil, eller pladehjul har den evne at de “skubber” dig afsted når farten først er høj nok (+40 km/t).
* lir er en betegnelse for et godt udseende på hjulene. Hvilket for mange er vigtigt, da det efter sigende gir lidt ekstra fart.