Stål cykelstel

Skrevet d. af

Det stelmateriale som cykelstel laves af, har ændret sig en del siden den første cykel kom på landevejen. Jeg vil her prøve at komme forbi (næsten) alle materialerne. Lige fra dengang alle cykler var lavet af stål, stål cykelstel af mange forskellige kvaliteter. Derefter kom Aluminium som lidt en revolution med flotte og lette cykler. Senere har materiale som Carbon og Titanium indtaget markedet, men endnu lettere og flottere cykler. Der findes idag, stel lavet i –

Stål

Når man snakker stålstel, findes der rigtig mange forskellige former for kvalitet af stålstel. Kvaliteten afgøres af sammensætningen af forskellige materialer. Disse materialer sammensættes med stålet og puttes i legeringen. De forskellige materialer er –

  • Kul
  • Vanadium
  • Krom
  • Nikkel
  • Mangan
  • Molybdæn

De mest almindelige varianter af stål rør er –

  • Krom molybdæn (CrMo)
  • Mangan molybdæn (MaMo)
  • Nikkel vanadium (NiCr)

Stål var det første materiale man lavede rigtige cykler af. Stål er stadig et materiale der er brugt når der bliver produceret cykler, men specielt også når der produceres forgafler til aluminiums citycykler. Der findes forstellige former for stål cykelstel, og forskellige fabrikanter. Her kan nævnes –

  • Columbus
  • Reynolds
  • Tange

Columbus

Columbus fabrikken startede op helt tilbage til 1919, hvor Columbus for første gang begyndte at lave cykelstel på en fabrik i nærheden af Milano. På det tidspunkt var Columbus de eneste konkurenter til Reynolds. Sidenhen har Columbus fabrikken også overtaget Cinelli fabrikken, der laver cykler og dele til cykler. Når man snakker Columbus rør og hvem der laver cykelstel af Colombus rør, kan nævnes cykelmærker som –

  • Basso
  • Bianchi
  • Centurion
  • Colnago
  • De Rosa
  • Gios
  • Olmo
  • Pinarello
  • Viner

Man kan vel sige at Columbus er italienernes kamp for at lave deres egne ting. Lidt ligesom deres Italienske gevind i kranken og Campagnolo geargruppen.

Tange

Tange rammer var østens svar på Reynolds fabrikkens produktion af stålrør. I starten da Tange fabrikken åbnede i 1920, var det kun gafler til cykelstel som TAnge fabrikken produerede. Men i 1950 begyndte de også at producere rør til selve cykelstellet. Cykelproducenterne i Østen, mente i midten af 1900-tallet at prisen på Reynolds rør var for høje til at kunne lave cykler til en ordentlig pris. Dermed åbnede man Tange fabrikken i Japan, som kunne producere stålrør til en mere konkurrence dygtig pris. Idag er Tange fabrikken dog flyttet til Taiwan, hvor de fleste cykelstel produceres idag. Men idag producere de kun stål stel af Chromoly stål.

Tange Chromoly produceres i dag i 3 forskellige kvaliteter. Det er –

  • Infinity
  • Prestige
  • Ultimate

Første gang Pinarello brugte stel der ikke var lavet i Italien, var da Pinarello i 2007 begyndte at bruge Tange Prestige rør til deres stål stel.

Reynolds
Reynolds blev grundlagt i 1889 i Birmingham i England. Reynolds er idag, nok det mest kendte stålstels mærke der findes. Dette skyldes helt sikkert deres store sortiment af forskellige kvaliteter, men også pga af selve kvaliteten.

Kvaliteten af stålstellene kan ses på det nummer, som altid vil være påsat en Reynolds cykel. Et af de mest kendte Reynolds rør er 531. Reynolds 531 røret er et materiale der både kan laves rigtig stærkt, men også utrolig let. To egenskaber der hurtigt kan blive vigtigt når du skal lave cykelskel til racerfolket. Men spørger man Reynolds vil de helt sikkert mene at 753 stellet er det ypperste stel de nogensinde har sat i produktion. På listen her nedenunder kan du se de forskellige slags stål legeringer der er blevet anvendt, når Reynolds fabrikken har lavet stålstel til cykelfolket. Når du læser ordet butted/dobbelt butted, som kommer igen ved flere af modellerne. Så menes der stål rør som er trukket, og dermed tyndere midtpå end i enderne. Dette giver en mulighed for at lave lette stålstel.

  • 453 – Stål/ Mangan/titaniums legering. Reynolds producerede kun disse legeringer i de 3 hovedrør (skrårør, sadelrør og overrør), og de var alle single butted.
  • 501 – Reynolds 501 var et chromium–molybdenum (CrMo) stålstel, der var falset og butted og lavet i et 3-rørs rammesæt. Det kom på markedet i 1983, og blev produceret i 2 tykkelser.
    • 501ATB – Mountain, All terrain, Off road
    • 501 Magnum – Samme som ATB modellen
    • 501SB – Single Butted
    • 501SL – Special lightweight (SL) ramme
  • K2 – Reynolds K2 er et chromium-molybdenum (CrMo) stålstel magen til 501, også falset og butted. Disse rør var special designet til reynolds i årene 1993 til 1995.
  • 525Triathlon – Designed til Triathlon stel.
  • 531 – Chrome/Mangan/Molybdenum. UTS: 700-900 MPa (48-58 Tsi, 100-130 ksi), tæthed 7.85 g/cm3
    • 531ATB – Designet til Mountain, All terrain, Off road
    • 531C – Konkurrence stel. Landevejscykling, bane, tidskørsel og cykel-cross. Hovedrørene er 8/5/8 dobbel butted. Væsentlig tyndere end Columbus SL.
    • 531CS – Hybrid cykler. Dobbelt butted 531 hovedrør, 501 forgaffel og stager.
    • 531OS – Oversize ramme.
    • 531 Professional – Superseded 531SL, for landevejs løb og enkeltstarter. Omfatter 531 lightweight hoved rør og bagstage.
    • 531SL – Special lightweight (SL) rørtype, omfattende 531 hoved rør, men tyndere end standard 531. Senere navngivet 531Pro.
    • 531 Speed Stream – 531SL Oval formet aerodynamiske rør.
    • 531ST – Special touring rørtype
    • 531 Super Tourist – afløste ST.
    • 531DS Designer select tubing. Alternative 531 rør, med forskellige mål og profiler. Denne rørtype var tilgængelig for den specialiserede stelbygger
    • 631OS – Oversize rammesæt.
    • 631 – Seamless air-hardene. UTS: 800-900 MPa, tæthed 7.78 g/cm3
  • 653 – Var et mix rammesæt der superseded 531 Professional rammen and kombinerede rør af forskelligt stål; kronrør og gaffel 802N/mm2, overrør, skrårør og sadelrør 925N/mm2 og baggaflen 1315N/mm2.
  • 708 – 708 var et rør sæt i Reynolds’ range i 1980erne. Det havde 3 rør i specielle setioner. Disse rør var ikke butted, men havde 8 flade sider langs rørets længde. Baggaflen ville være 753 rør.
  • 725OS – Oversize rørtype
  • 725 – Varme behandlet Chromoly – det samme basis materiale som Reynolds 520, men med egenskaber som 753. UTS: 1080-1280 MPa, density 7.78 g/cm3
  • 731 – Ingen information.
    • 731OS – Oversize rørtype introduceret i 1992 double butted oversized rør med sideværts afstivningsribber, men sektioner for at maksimere stivhed og torsionsstivhed. Stellet: Forgaffel og gaffelstilk 802N/mm2, top, overrør, skrårør og sadelrør 925N/mm2 og baggaflen 1315N/mm2
    • 753ATB – Mountain, All terrain, Off road
  • 753R – Landevejs rørtype
  • 753T – Bane rørtype, tyndere rør til bane brug
  • 753OS – Oversize rørtype
  • 853OS – Oversize rørtype
  • 853 – Sømløs luft-hærdende varme-. UTS: 1250-1400 MPa, tæthed 7.78 g/cm3
  • 753 – Varm behandlet- Manganese-Molybdenum. Det mest exclusive rørsæt fra Reynolds. Essentially 531 lavet med reduceret vægtykkelse og varmebehandlet for at øge trækstyrken . UTS: 1080-1280 MPa (70-83 Tsi, 157-186 ksi) Komplet rørsæt af 11 rør (Ramme 8, gaffel 3). 753 kan kun slæbt og filet–loddet med en legering af 56% sølv under 700 grader Celsius, og salg er kun tilladt af stel-byggere certificeret af Reynolds
  • 921 – Koldt behandlet rustfrit stål.
  • 931 – Ældningshærdning – rustfrit stål. Rør introduceret i 2012. Kan bruges sammen med 953 til at nedsætte prisen.
  • 953 – Martensitisk rustfrit stål. Introduceret i 2005. UTS: 1750-2050 MPa, tæthed 7.8 g/cm3