Tubular hjul er det man også kan kalde hjul til lukket ring. Tubular hjul var i gamle dage det mest brugte blandt proffer, og for dem der ville køre stærkt til almindelige cykelløb. Dette skyldes at det var de eneste hjul man i gamle dage kunne gøre rigtig lette, ved at producere dem som full carbon hjulsæt. Imens clincher hjul (det der også bliver kaldt hjul til dæk og slange), altid var lavet i stål eller aluminium, og derfor var forholdsvis tunge.
Tubular hjul gør den forskel at de ikke har en dæk kant på fælgen. Der er nærmest tale om en næsten lige flade, hvor dækket bliver limet eller tapet på. I gamle dage limede man dem kun. Men i dag er der også opfundet en tape som kan holde på dækket.
I dag er tubular mindre brugt, da den store fordel ved vægten næsten er udlignet. Så i dag er det næsten kun den lille forskel der er i performance, frem for almindelig dæk og slange. De fleste professionelle cykelhold bruger stadig tubular hjul, til de vigtige cykelløb. Det handler simpelthen om at hente de sidste 4-5 % der er at hente i forhold til clincher modellerne. Men for almindelige motionister, hvor de få procenter ikke spiller den store rolle, er tubular ikke nogen super god idé. Dette skyldes især at du ved en punktering, er tvunget til at hive det gamle dæk af, og montere et nyt. Denne proces er ikke helt nem, og et dæk til tubular er heller ikke helt billig.
Tryk på linket og læs om hvad forskellen er på tubular og clincher.