Året er lige startet, og et af mine store mål i 2016 er at deltage i et af verdens hårdeste motions cykelløb, det taiwanesiske bjergløb Taiwan KOM challenge. Løbet køres som regel i slutningen af september eller starten af oktober, så det kan godt gå hen og blive en lang sæson.
Løbet har været kørt siden 2012, og er 105 km langt. Løbet starter i Hualien County, og de første 20 km er ren master kørsel langs havet. Men derefter er det ren overlevelse de sidste 85 km igennem Taroko Gorge op imod mål i 3275 meter.
Løbet har haft mange store navne til start. Der i blandt kan nævnes Anthony Charteau, Jeremy Roy, Francisco Mancebo (KTM), John Ebsen (vinder 2012 og 2014), Lasse Norman Hansen og mange flere.
Et af de ting der især gør løbet attraktivt, er løbets pengepræmier. De sidste par år har der været ca 200.000 kroner til vinderen af Herre klassen, 100.000 kroner til nummer 2, osv ned til 8. pladsen, som er sidste præmietager. På kvinde siden har der også været super gode præmier at køre om, dog ikke i samme kaliber.
Stigningen er til at have med at gøre, de første 60-70 km, hvor procenterne ligger omkring de 3-5%. Men efter en kort nedkørsel ca 20 km før mål, ændre stignings procenterne sig straks til noget helt andet. De sidste 8 km, stiger vejen op til mål imellem 14 og 27%. Hvilket automatisk gør det til det sted, hvor løbet altid er blevet afgjort. Så skal du med, skal du regne med at have en rigtig god bjerg-gearing på (og selvfølgelig have formen hvor den skal være), ellers kan de sidste 8 km, godt gå hen og blive dine længste 8 km.
Stram doping politik
Efter løbet i 2013 havde besøg af nogle suspekte Iranere, med et meget dårligt ry når det gælder brugen af doping. Indførte løbet et etisk kodeks, som ikke tillod tidligere dømte ryttere adgang til løbet, samtidig blev der indført doping kontrol af de første 3 ved målstregen.
Vi glæder os her på Dansk Cykel Forum til at stå ved startstregen til det her episke motionsløb.