Ja så kom Shimano og Sram så med 11 speed gearsystem, og hvor man før i tiden nemt kunne skifte gearing på dit hjulsæt (eksl. fra 9 til 10 speed), så har producenterne i denne omgang valgt at lave hjulsæt beregnet til 11 speed gearing. Det vil sige, at hvis du ændre din gearing på din racer fra 10 til 11 speed, så er du også tvunget til at skifte hjulsæt til et 11-speed hjulsæt.
Prøver du at montere en 11-speed kassette på en 10-speed body, vil du opdage at kassetten er for bred. Men du kan til gengæld godt montere en 10-speed kassette på et 11-speed hjulsæt. Dette kræver dog en lille ring, som skal lægges inderst på 11-speed bodyen, inden du montere kassetten.
Den lille forskel på 10 og 11-speed baghjul er bredden på navet. Så montere du en 11-speed body på et 10-speed baghjul, vil du opdage at hjulet bliver for bredt til baggaflen. Du kan i enkelte tilfælde godt tilkøbe adaptere til begge sider i hjulet, som kompentsere for den bredere kassettehylster. Men det vil ikke ændre på, at hjulet stadig vil have det forkerte paraply, og dermed vil fælgen være for langt ude til den ene side i baggaflen.
Så et godt råd inden du går ud og investere i nyt hjulsæt. Overvej om det er pengene værd at købe et 10-speed hjulsæt, selvom de er faldet meget i pris siden 11-speed systemet kom på markedet (meget logisk). Den dag du skal opgradere til 11-speed system (og det kommer til at ske en dag), vil du igen blive tvunget til at købe et nyt hjulsæt til din racercykel.