Opdateret 09.01.2017
Press fit krankbokse er et forholdsvis nyt produkt. I de første mange år, hvor cyklen har eksisteret, har kranklejerne altid siddet inde i rammen. Senere valgte man så på racercykler og mountainbikes at flytte kranklejerne ud på udvendig side af krankboksen, for at gøre kranken bredere og dermed stivere. Men efter nogle år med udvendige kranklejer. Valgte cykelproducenterne at lave krankboksen på cykelrammerne bredere, og dermed flytte lejerne ind i rammen igen. I starten (og en smule stadigvæk) valgte man at have gevind inde i kranken på cyklen (aluskåle med gevind på carbon cykler). Men som tiden gik, valgte man helt at fjerne gevindet og dermed aluskålen på carbon stellene. Mest fordi en del stel havde det med at aluskålen gik løs, og rammen dermed var defekt.
Denne model uden gevind har fået navnet Press Fit Krankbokse. Krankbokse hvor man simpelthen bare presser lejeskåle ind i rammen. Ud over at de fleste producenter og tests, er enige om at stivheden i krank området bliver forbedret med omkring 10 % af denne operation. Så betyder det også en hel del for vægten. Dette skyldes både at man nu kan lave hele rammen nede ved kranken i Carbon. Men det gør også at man kan udvide rammen til brug af blandt andet 30 milimeter aksler.
I den tidsperiode hvor udvendige lejer bliver populært, og meget anvendt, er også her hvor kulfiber-rammerne har sin fremmarch. Dette gør at carbon-rammerne bliver udstyret med en aluminiums indsats. Hvori gevindet til krankboksen bliver skåret, og boksen monteres i.
Ved at føre rammen ud over lejerne, bliver rammen bredere, hvilket i sig selv giver stivhed. Så gør det også at rammen igen, kan blive i stand til at bære lejerne.
I stedet for at skrue lejerne i bruger man nu i stedet for pressfit-smørrelse og et specielt stykke værktøj, som presser lejerne jævnt og lige i.
Det er ultra vigtigt at lejerne kommer lige i, da det kan rive i carbon’en, hvis det først kommer skævt i.
Leje størrelser og mål
Siden Cannondale introducerede BB30 kranken, er der kommet et utal af press fit krankboks løsninger.
- BB90/BB95 fra Trek
- BB86 og BB92 fra Shimano
- BB30 fra Cannondale
- PF30
- PF30A fra Cannondale
- BBright fra Cervelo
- BB386 EVO
BB90/95. Er et udtryk for størrelsen. Findes kun på Trek cykler. Er fuldt ud kompatibelt med alm. 24 mm. aksel på krank, men skal altså monteres. Lejerne er 90 mm. på Treks dyrere racercykler (Madone). Mens deres mountainbikes bruger 95 mm. kranklejer.
BB86 og BB92. Tjek linket og læs mere om BB86 og BB92 krankbokse til racercykler og mountainbikes.
PF4130 fra Ceramicspeed. Tryk på linket her, og læs om mulighederne for at få en 30 mm krankaksel på en BB86 ramme. Ved hjælp af PF4130 krankboksen fra Ceramicspeed.
BB30. Her refererer tallet ikke længere til lejestørrelsen, men akselstørrelsen. Akslen er her 30 mm i diameter, hvilket giver en øget stivhed. Desuden, så kan kranken her bevares på 68 mm i bredden. Cannondale som er skaberne af BB30, mener at ca. 70 % af al flex i kranksætter kommer fra vred i akslen, hvilket den større aksel, hjælper med at reducere
PF30A. Tryk på linket, og læs mere om PF30A krankboks fra Cannondale.
PF30. Pressfit30 har samme størrelse som BB30. Men da disse skåle er formet i komposit materialer, så er der ikke krav om så strikse tolerancer som med BB30. Desuden er priserne lavere.
Disse skåle monteres på samme måde som de øvrige BB/PF lejer. Lejerne presses direkte ind i rammen. Ingen speciel indsats eller anden fastgøring.
Der findes en Specialized version kaldet OSBB. Den minder om PF30, men tolerancerne er skarpere. De er kompatible med hinanden.
BBRight. Dette er igen et 30 mm. system. Det er opfundet af Cervélo i samarbejde med rotor. Det er tilmed også et pressfit på helt samme måde som BB/PF30, men hvor disse har lidt under at være meget smalle, så er denne ”skubbet” 11mm. ud, så den minder om konventionelle kranksæt, BB86/BB90.
BB386EVO. Dette system er det nyeste (i skrivende stund). Den tager det gode fra BB86 og BB30. Den har 86 mm lejer, samt er forberedt på 30 mm. aksel. Desuden kan den konverteres til 24mm. standard aksel. BB386EVO er desuden stadig lavet i fibermateriale, hvilket holder omkostningerne nede.
Her er et lille skema over en del af de krankbokse der findes incl mål.