Det kontinentale geartal bruges til at beregne afstanden som en cykel bevæger sig fremad for hver pedalomdrejning. Det kontinentale geartal bruges ofte af cykelryttere, der enten skal køre med gearbegrænsning (pga alder), eller som bare ønsker at få den optimale løsning ang sine gear til et cykelløb. Måden du regner det kontinentale geartal ud på, er meget simpel. Det handler om at finde hjulomkredsen på baghjulet først. Dette kan gøre på 2 måder, som er –
- Slå en streg på jorden. Stil baghjulet på stregen med ventilen nede i bunden. Kør derefter cyklen fremad til ventilen igen er ned i bunden. Mål derefter afstanden fra der hvor baghjulet nu står parkeret, hen til den gamle streg.
- Find rulleradius* på baghjulet. Lav derefter en beregning der hedder 2*rulleradius, dette ganger du så med pi (3,14). Nu har du så omkredsen på baghjulet.
Bagefter tager du antallet af tænderne på klingen foran, og dividere det med antallet af tænder på forhjulet. Dette resultat ganger du så med omkredsen af baghjulet, dermed får du det kontinentale geartal. Et eksempel kunne være, en cykel med en 36 tands klinge foran og 16 tænder bagpå. Samtidig med det, så har den en rulleradius på 332 mm. Det vil se sådan her ud –
(2 * 332mm) * 3,14 =208,496 cm i omkreds på baghjulet
36 divider med 16 = 2,25
208,496 cm * 2,25 = 469,116 cm pr pedalomdrejning
Det vil sige at cyklen i det her tilfælde har et kontinental geartal på 469 cm (omregnet). Ønsker du så dit kontinentale geartal lavet om til et engelsk geartal, skal du bare dividere 4,69 meter med 0,08. Dette giver et engelsk geartal på 58,625, omregnet bliver det til 58.
En anden måde at regne det kontinentale geartal ud på (en lidt mere simpel måde), er at –
- tage cyklen og igen stille den ude et sted hvor der er god plads. Nu tager du så og stiller cyklen med den ene pedalarm i bund.
- Slå en streg på asfalten/gulvet hvor baghjulet står.
- Rul cyklen baglæns til samme pedalarm igen peger direkte ned igen.
- Slå igen en streg hvor baghjulet står på jorden.
- Mål nu afstanden imellem de to streger. Afstanden er det kontinentale geartal.
Som du nok kan regne ud har en racercykel med eksempelvis 22 udvendige gear, 22 forskellige kontinentale geartal. Cykler du så cykelløb hvor der er et max gear på eksempelvis 7,35 meter pr pedalomdrejning. Dette skal du så måle i det tungeste gear du har på cyklen. Husk så at det kontinentale geartal, både tager højde for –
- Antallet af tænder foran
- Antallet af tænder bagpå
- Omkredsen af hjulet (det vil sige at det ikke er ligemeget, hvad det er for en størrelse dæk du kører med).
*rulleradius, er radius på baghjulet imens du cykler.