2016 blev året hvor jeg sammen med mine 2 brødre og min svoger, skulle prøve kræfter med det forholdsvis nye motionscykelløb Alpen Challenge med start i Lenzenheide i Schweiz. Ja tror ikke jeg vil kalde det en klassiker endnu. Når det kun er 17. gang at det blev kørt. Jeg vil i det her indlæg prøve at give dig et indblik i vores oplevelse, og hvad du kan forvente dig. Hvis du også skulle få lyst til at prøve kræfter med et langt motionscykelløb, i de schweiziske alper.
Løbet har 2 distancer, det er:
- 110 km
- 193 km
Ruterne
110 km – Den korte distance starter og slutter samme sted som den lange. Det vil sige at de 2 distancer ikke har start og mål i samme by. Jeg kan ikke helt sige hvorfor det var sådan, men jeg tror det havde noget med pleje af sponsorrene at gøre. For starten på begge ruter går fra en stor cykelbutik i den lille by Lenzenheide. Herfra gik det nedad i 12 km, mod bunden af den første stigning, som var Albulapass. Der slutter i 2315 meter. På nedkørslen kørte man faktisk forbi målområdet, som lå i en anden lille by Lantsch/Lenz, 6 km længere nede af bjerget. Men lige efter man havde passeret målområdet, blev man ledt ud på en anden nedkørsel end den, man skulle slutte op ad. Selvom arrangørerne fornuftigt nok havde arrangeret master-start indtil første stigning (så der ikke blev kørt cykelløb på nedkørslen). Så var den her nedkørsel som vi startede på, en del mere human.
Den første stigning var 22,5 km lang og sluttede på toppen af Albulapass. Selve stigningen var temmelig stejl i starten, men rimelig spiseligt nogle steder midtpå og på de sidste 5-8 km. Men med en hurtigste tid på 1 time og 5 min for de forreste for at bestige stigningen, kan man godt forvente at det kan tage op til 1½-2 timer at bestige passet. På toppen var der placeret et depot inden den forholdsvis korte nedkørsel til den lille by La Punt-Chamues-ch. Derfra gik det i 1800 meters højde løs på den lidt brede vej imod Sankt Moritz og Silvaplana. Her er det godt, at være sammen med nogle andre til at dele føringerne. I Silvaplana blev den lange og den korte tur så delt. Hvor den lange tur fortsatte ligeud. Kørte den korte tur til højre over bjerget Julierpass. Selve stigningen er kun 6 km den vej, men meget stejl de første 3 km. Hvorefter den flader ud, og vinden kan som det eneste blive en stor udfordring på vej imod toppen. Fra toppen går det ned af en lang flot nedkørsel med mange hårnålesving imod byen Albula/Alvra, som er starten på den sidste opkørsel imod målet i Lenz. Dog med en lille stigning kort før Albula/Alvra, der med trætte ben godt kan give lidt modstand alligevel. Den sidste stigning er forholdsvis spiselig, da den er meget kort. Men alt handler jo om, i hvor god form man er i. Min anbefaling til dig der har tænkt sig at køre den her rute, er minimum at have kørt 3000 km inden løbet, det år du vil deltage. Ellers kan turen fra bunden af Julierpass og til mål, godt være en ordentlig mundfuld.
193 km – Kongeetapen til Alpen challenge starter som den lille rute gør, også med en 12 km nedkørsel fra starten i Lenzheide, til bunden af den første stigning Albulapass. Derfra går det opad i 22,5 km, med stejle passager i starten og mere spiselige procenter til sidst. Men når en stigning er 22,5 km, så kan spiselige procenter også godt gøre nas. Derfra går det hurtigt ned mod byen La Punt-Chamues-ch. Selve nedkørslen er kort (6 km), da man kun skal ned i 1800 meters højde. Hvor rytterne skal cykle på den brede med forholdsvis flade hovedvej imod byen Sankt Moritz. Hvor rytterne til den korte rute, kører til højre imod Julierpass efter ca 30 flade km, så fortsætter den lange rute imod den italienske grænse og toppen af Malojapass. Men da Malojapass ligger i 1800 meter, så er man så heldig at det ikke går opad til passet. På Malojapasset neutraliseres tiden indtil den italienske grænse, en strækning på ca 25 km. Dette skyldes nedkørslens sværhedsgrad. Men er ikke ensbetydende med at rytterne slapper af, for der blev alligevel gives gas hele vejen til bunden af stigningen op til Splügelpass.
Splügelpass var så løbets helt store dræber. Stigningen er lidt over 30 km lang, og kan deles op i 3 sværhedsgrader. De første 10 km var hårde, men med enkelte små passager hvor det var enten fladt eller ligefrem gik en smule nedad. De midterste 15 km var virkelig lede, her var der tale om 15 km hvor stignings-procenterne lå på mellem 8 og 13-14%. Men også 15 km uden den på noget tidspunkt fladede ud, så det var ovenpå pedalener hele tiden. De sidste 5 km derimod var lige til at klare. Fra 5 km mærket og til 1½ km før toppen, skulle man rundt om en stor sø, der lå deroppe. Så der var det helt fladt, for til sidst at stige med 8-10% mod toppen. Fra toppen gik det så ned mod bunden af finalestigningen op imod Lantsch/Lenz. Men ikke nogen nem nedkørsel. De første 10 km var rimelig reelle, med mange hårnålesving. Derefter var det 20 km hvor det gik op og ned og med meget vind. Så ingen dum idé at ligge i en lille gruppe her, så man kan deles lidt om føringerne. De sidste 5,2 km går det så op imod mål i Lantsch/Lenz, en kort men rimelig stejl stigning. Men har man klaret de 2 andre stigninger, så vil den her virke som en lille knold på vejen.
Min anbefaling til dig der ønsker at køre den lange rute, er at du minimum har kørt 6000 km inden løbet. Eller i det mindste har nogle års erfaring med at køre cykelløb. Det gør heller ikke noget hvis du har kørt andre løb i samme sværhedsgrad før, hvis du skal klare den. For den her var virkelig et motionscykelløb, der trak år ud af kalenderen.
Data om bjergene-
- Albulapass – 22,5 km – 6% i snit – slutter i 2315 meter – 1292 højdemeter
- Julierpass – 6,9 km – 6% i snit – slutter i 2284 meter – 465 højdemeter
- Splügelpass – 30,2 km – 5% i snit – slutter i 2079 meter – 1692 højdemeter
- Målstigningen – 5,2 km – 9% i snit – slutter i 1316 meter – 370 højdemeter
UNESCO-monument og historiske steder
Du kan opleve Albula-passet på Rhätische Bahn-strækningen, der står på UNESCO´s verdensarvsliste. De betagende landskaber i Engadin, og det historiske Julier-pas, der før i tiden meget belv brugt af romerne. Men ikke at glemme nedkørslen fra Majola-passet, gennem den dybt indskårne Bregaglia-dal til Italien. Splügen-passet der med sine betagende hårdnålesving, både på vej op og på vej ned. Til dem der kan lide det. Efter Splügenpass skal man igennem den legendariske Via Mala-slugt, som er et lækkert cykelterræn, hvor det både går op og ned. Men det er spørgsmålet om man kan nyde det efter 180 km.
Lys på cyklen
Arrangørene påpeger at det er en lov i Schweiz at have lys på cyklen, til et motionscykelløb som Alpen Challenge. Simpelthen pga tunnellerne på ruten. Kører du den korte rute, kan det diskuteres om det er nødvendigt, da der på denne rute ikke er tunneller. Men på den lange, er det simpelthen livsfarligt at køre løbet uden i det mindste at have baglygte på. For på vejen over Splügenpass, det gælder både op og ned, kommer du igennem tunneller der er over 800 meter i længde og uden lys. I de tunneller vil bilister ikke have nogen mulighed for at se dig, hvis du cykler uden lys.
SÅ HUSK LYSET
Forplejning
Der er på ruten en del steder hvor der er stillet forplejning op. Dog med enkelte steder hvor det kun er vand og evt lidt sportsdrik der serveres. Men 3 steder på ruten vil der også være gel og boller til de sultne cykelryttere. Det eneste der kan peges lidt fingre af, når der snakkes om forplejning, er nok udvalget når de sidste kommer forbi. Her vil rytterne der har brug for energi, måske føle at udvalget er ved at være lidt lille. Så tag selv lidt gel/bar med i baglommen. Gerne også lidt salt tabletter, til at holde styr på saltbalancen og maven. Der er ude på ruten også små vandreservoir, hvor du kan tanke ren vand.
Sikkerheden
Sikkerheden er helt i top til Alpen Challenge. Selvfølgelig er det en god idé at passe godt på sig selv på nedkørslerne især, da det som sagt kun er et motionscykelløb, og med almindelige trafikanter på ruten. Men arrangørerne har selv sørget for hjælpere, ved hjælp af såkaldte Marshals. Der kører rundt på motorcykler, og holder det meste af trafikken tilbage eller ind til siden. Når man så kommer på den italienske del af ruten, vil man opleve betjente der virkelig går op i deres arbejde, så der er der virkelig styr på trafikken.
De første 14 km er med masterstart, ned til foden af den første stigning. Dette bevirker at der er forholdsvis ro på, på den første del af ruten, hvor man ellers kunne forestille sig et vildt ridt imod bunden af Albula-stigningen.
Rytterne bliver delt op i A-B-C-D…. grupper inden starten (med ca 200 ryttere i hver gruppe), hvor A-gruppen først bliver sendt afsted. Derefter bliver grupperne sendt afsted med 1-2 min mellemrum. Dette gør at de hurtigste ikke skal ligge og zig-zag sig forbi 1000 ryttere, fordi de er kommet for sent til start. Hurtige ryttere fra året inden bliver automatisk puttet i A-gruppen, imens nye deltagere bliver sendt i D-gruppen. Du kan dog få dispensation til at starte i en tidligere gruppe, hvis du ønsker det. Dette skal du få ændret, når du henter dit nummer dagen inden starten.
Priser
Prisen for løbet er set i forhold til lignende arrangementer, ikke specielt dyrt. Men ønsker du at opholde dig i området nogle dage inden løbet eller efter løbet, vil du opleve at priserne på hverdagsvarer er en del højere end herhjemme. Du vil også opleve at restauranter, caféer, udlejningssteder og andre små butikker IKKE tager imod betalingskort, men kun kontanter. Så en god idé at have kontanter med hjemme fra.
Vejret
Når man kører løb i et område med så høje bjerge, og så langt fra kysten, kan det ikke undgås at vejret er lidt omskifteligt. Vi var mega heldige med vejret, og havde tørvejr alle de 5 dage vi var i området. Men ingen garanti for at du vil få det samme vejr, det år du tager derned. Da start og mål ligger i 1100-1400 meters højde, kan man godt opleve kolde dage i august måned. Samtidig med det, er det ikke utænkeligt at der ligger sne på toppen af de 3 stigninger, der har top over 2000 meter oppe.
Min vurdering af løbet
Vi havde en fantastisk oplevelse, og fik mulighed for at se Schweiz fra en utrolig flot side. Det er helt sikkert ikke sidste gang at vi deltager i et løb på de kanter.