Grejsdalsløbet – Vejle

2017 sæsonen er tæt på enden, og et af de store løb i år har for mange været det traditionsrige Grejsdalsløb. Løbet har været kørt siden XXXX, og er bare blevet større og større. Et af de tiltag der har været de seneste år, er at Grejsdalsløbet er blevet en del af “Den Jyske Udfordring”. Samtidig med det, har arrangørene også forstået at tilpasse løbet, efter den stigende ønske om vilde udfordringer. Så fra ruter på omkring de +100 km, er der idag ruter der også runder de 200 km.

De fleste forbinder Grejsdalsløbet med stigninger som Kiddesvej, Gl Kongevej og Munkebjerg. Alle stigninger som for de fleste motionister godt kan give ondt i benene. Flere af stigningerne har stykker hvor måleren runder de 20%, så en gearing hvor man selv efter 100 km kan klare de procenter, kan være en god ide.

Men som årene er gået er motionisternes trang til vanvinttige udfordringer herhjemme og i udlandet, blevet større og større. Nogle vælger de store løb i udlandet som La Marmotte, Alpen Challenge mm, imens andre kan “nøjes” med hjemmelige omgivelser og napper en stor udfordring indenfor landets grænser, og her må Grejsdalsløbet nævnes som en af dem der virkelig kan give sved på panden. Faktisk kan højdemeterne på den lange rute, nemt måle sig med nogle af de største løb syd for grænsen. Et lille udsnit af højdemeter på de forskellige distancer ses her:

  • 220 km – ca. 2500 hm
  • 185 km – ca. 1750 hm
  • 140 km – ca. 1400 hm

Vi var selv tilmeldt løbet i 2017 som forberedelse til Claudy Cricillion i Belgien. Vi havde tilmeldt os 140 km ruten, da vi mente at det måtte være rigeligt i den her omgang. Der er jo ingen grund til at cykle selvtilliden helt i bund allerede fra Maj af, ved at smadre sig på 220 km. Det må jo siges at være noget af en distance, så tidligt på sæsonen.

Løbet er et stort tilløbsstykke med flere tusind deltagere. Der er styr på organisationen, så man ikke står og bliver i tvivl om sin startposition. En startsluse med bander og startur. Men ser man på udviklingen der går mere hen imod samletstarter, så der rigtigt kan køres cykelløb, så holder Grejsdalsløbet fast i start med små grupper.

Ude på ruten er skiltningen helt i top, og der er også sat skilte op som indikere stigningsprocenterne på stigningerne som rytterne skal passere. Et lille minus skal dog nævnes, at løbet er meget kompakt snævret ind geografisk, så man enkelte gange skal krydse ruten. Hvilket engang imellem kan give problemer med at krydse vejen, når der kommer mange ryttere som skal passere. De små veje (især når det går opad) og de mange ryttere med forskellige niveauer, kan også give små konflikter mellem hurtige og langsomme ryttere. Hertil kunne et tiltag om at lade dem med ambitioner i løbet starte i første gruppe, godt virke som en god ide i fremtiden.

Men alt i alt var vi godt tilfredse. Både med vores egen præstation, og løbets afvikling da dagen var gået. Skal vi ridse lidt op så kunne det nævnes:

  • Gode forplejninger med alt det nødvendige til maven.
  • Super skiltning
  • Udfordringer for alle
  • Styr på tidstagningen