Garmin Varia Rearview cykelradar

Garmin er på markedet med endnu et smart produkt til cykelrytteren der har alt.. men som lige mangler det de andre ikke har. Denne her gang med en baglygte, som også kan advare cyklisten om at der er biler på vej bagfra. Produktet kalder de Garmin Varia Rearview cykelradar.

Det som Garmin baglygten gør, er at sende signal til din Garmin cykelcomputer at der er en bil på vej bagfra. Har du en Garmin 1000 monteret på dit styr vil den så vise dig nogle prikker i højre side af skærmen, som bevæger sig opad på skærmen, for at illustrere hvor tæt bilen eller bilerne er på dig. Har du ikke nogen Garmin computer, kan du få en lille gadget som du kan montere på styret. Denne gadget gør det samme som cykelcomputeren. Den advare ved hjælp af prikker, dig om at der er en eller flere billister på vej bagfra.

Men ikke nok med det, så har baglygten også den funktion at den lyser mere og mere op, efter hvor tæt billisten er på dig. Men det skal lige siges at baglygten ikke pt (september 2015) er lovlig ifølge dansk lov om cykellygter. Hvad der lige gør at den endnu ikke er blevet godkendt er os ikke bekendt. Men det kan skyldes at baglygten blinker og ikke kan lyse konstant.

Vi har på Dansk Cykel Forum været så heldige at prøve denne nyhed nogle få gange. Det har helt klart været en oplevelse og lidt sjovt nærmest at have en bakspejl, i sin Garmin 1000. Man kan måske godt syntes at baglygten er lidt stor, hvis man er en rytter der ikke gider ting på sin cykel der ser klodset ud. Men på en vintercykel, hvor man tit er ude i mørkt vejr, så er det helt klart et godt alternativ til en almindelig baglygte, og så risikere man ikke, at man ikke bliver set af de bagfra kørende.