Tips til cykeltræning på De Kanariske Øer (Gran Canaria og Tenerife)

Vi har samlet en række tips til cykeltræning på De Kanariske Øer (Gran Canaria og Tenerife).
Dog først et par relevante links:
Cykelruter på Tenerife
Cykelruter på Gran Canaria
Gearing ved cykling i bjerge

Tips til cykeltræning på De Kanariske Øer

  • Husk lys. Måske vil du først cykle op af dagen. Alligevel kan minimum en baglyste anbefales. For der er tunneller hvor man bliver ”helt sort”. Her er det rart med en synlig baglygte. Vi cykler ofte om morgenen når vi er på øerne. Typisk omkring kl. 7:30 (februar måned) hvor det endnu er lidt mørkt (og køligt)!
  • Husk en vindvest. Efter en god opkørsel med god puls og masser af sved. Så er det vigtigt, at holde sig varm også på nedkørslen. Her er en god vindvest god. Også fordi der kan være køligt i bjergene.
  • Tag efter din egen hjelm med. Du kan altid leje, men ikke alle bryder sig om ”fremmed sved i hovedet”. Vi har dog altid lejet fine hjelme.
  • Tag evt. en hjelmhue med. Specielt hvis du er på øerne hvor det endnu kan være køligt om formiddagen og i bjergene.
  • Tag ekstra cykeltøj med. Nu hvor vi er omkring det med køligt i bjergene. Hvis du overvejer, at cykle helt op til Teide plateauet, så sørg for nok tøj. Specielt i vinter/forårsmånederne og hvis du er af sted om formiddagen. Vi har prøvet at cykle op til Teide om formiddagen i februar i høj sol. På plateauet var det kun 5-7 grader varmt – og samtidigt blæste det ret meget. Så chillfaktoren var helt sikkert under 0 grader. Det var koldt! Og det var endda i solskin. Tænk hvis skyerne var trukket ind over området. Så var vi frosset til is. Så overvej skoovertræk, handsker, hjelmhue, lange bukser og ærmer. Og husk en vindvest.
  • Overvej tynd skoovertræk. Specielt hvis du skal afsted i de tidligere forårsmåneder. Så kan der være koldt om morgenen eller i bjergene – specielt ved nedkørsler. Og der er ikke noget værre end, at fryse på tæerne 🙂 Bare nogle tynde skoovertræk hjælper meget.
  • Overvej din egen saddel. Vi har kun oplevet gode cykler ved leje på Gran Canaria og Tenerife. Desværre kan det være en prøvelse med en anden saddel end man er vant til. På vores seneste leje på Tenerife fik vi en Fizik saddel, som var ret hård ved vores bagdel. Så hvis man vil være sikker, så tag din egen saddel med – og skift på stedet. Alternativt medbring en bøtte buksefedt.
  • Sikkerheden er generelt meget god på vejene. Billister er super gode til, at blive bagved indtil der er fri bane. De eneste der kører som ”danskere” er rutebusser og taxier. Ellers vil man opleve, at folk er meget gode til at give plads. Og hvis man selv gør noget ved sikkerheden eks. i form af en baglygte og måske en refleksvest, så er det som om, at folk er ekstra påpasselige.
  • Husk et kort til turene. Undlad gerne at købe et dyrt kort. For de er alt for detaljerede til cykling – og fylder for meget. På vores seneste tur havde vi stor glæde af et gratis kort fra Aqualand vi fik i lufthavnen. Et lille kort som også kunne holde til lidt sved i baglommen. Og vigtigst – med vejnumre på kortet. Mange af købekortene har ikke vejnumre, hvilket kan være irriterende når man skal finde vej i en fart. Se billede af kort nedenfor.
  • Gearingen kan være afgørende i forhold til en god eller dårlig oplevelse ved cykling på øerne. Og gearvalget er meget individuelt – afhængig af styrke, aktuel form og ”plejer”. På vores sidste træning på Tenerife fik vi en lejecykel med 34/50 foran og 12/30 bagpå. Generelt kunne vi køre bjergene i 34 foran og 17-21 bagpå. Men vi var også glade for 30’eren bagpå, eksempelvis da vi skulle fra TF-82 vejen og op til Cirche ad den lille stejle vej (på vestkysten). Her oplevede vi stigningsprocenter på op til 25% (ifølge vores Garmin GPS). Læs mere om gearing til racercykel ved bjergkørsel

Billede af vores cykelkort på Tenerife:

Cykelkort Racercykel Tenerife
Cykelkort Racercykel Tenerife