Cykelhjelm til børn

Børne cykelhjelme starter som regel ved 45 cm i diameter, og kan bruges på børn fra de er 3-6 måneder. Størrelserne på børnehjelme ligger som regel i intervaller – 45-52 cm, 48-54 cm og 50-57 cm. Enkelte børnehjelme i den lille størrelse, har bare en elastik i nakken, til at regulere størrelsen efter hovedet, andre har en spænde i nakken, ligesom voksen hjelme. Begge bespændinger er lovlige, det er dog klart den med en spænde der er nemmest at få til at sidde ordentlig fast på barnets hoved.

Det er vigtigt at dit barn har den rigtige størrelse hjelm på hovedet, og du ikke har købt en hjelm med den tanke at den skal holde længe, og at den dermed ikke med sikkerhed passer 100% i starten. For en hjelm der ikke passer dit barn 100%, kan have den ulempe at den “bevæger” sig på hovedet, ved en eventuel ulykke. I så fald vil hjelmen ikke have den ønskede effekt.

Bruger du barnestol på din cykel, med en stor rygstøtte, der går længere op end hovedet. Kan det være en god ide at købe et hjelm, der ikke fylder så meget i nakken, en sådan hjelm kan godt gå hen og blive irriterende for dit barn, hvis turen bliver for lang.

Husk når du køber en cykelhjelm til dit barn, at se efter om hjelmen er mærket korrekt, hvilket viser at hjelmen er godkendt til brug på landevejen. Mærket hedder et CE-mærke, og er din garanti for at hjelmen er forsvarlig og testet grundigt.