Reelight lygter

Siden 2003 har Reelight lavet magnetlygter. I starten lavede de lygter, der blev placeret ved navet. Med SL500 og SL600-serien, har de skilt generator-delen fra lyset. Dette giver mange flere monteringsmuligheder og man kan placere lygten højere oppe for eksempel på styret. Problemet med navmonterede lygter har været, at de kan være lidt svære at se i trafikken, da eksempelvis andre biler kan blokere det lavt placerede lys.

Reelight er konstant i gang med at udvikle nye design og har desuden lavet en SL600-serie, der til forskel fra SL500 har reflekser placeret under lygten. De er i øvrigt tæt på produktion af en ny lygte, RL-700, med ekstra kraftigt lys. Med den nye lygte skulle Reelight gerne bevæge sig fra at være en lygte, der kun er til for synlighed til at være en lygte med så meget kraft, at den rent faktisk også kan bruges til at lyse vejen op.

I år 2008 og 2009 vandt Reelights lygter ”Eurobike award” for innovation, sikkerhed og miljøvenlighed.

Alle Reelights produktlinjer fås i 3 udgaver. Reelight 500 blinker når man cykler. 520 blinker mens man cykler og fortsætter et par minutter efter, man er stoppet. 550 lyser konstant, mens man cykler.

Vi har selvfølgelig herinde på Dansk cykel Forum været ude og teste magnetlygter fra Reelight. Fordelen er helt klart at du med reelight lygter altid har lovligt lys på cyklen. Ulemperne derimod er blandt andet at –

  • Det fra den forkerte vinkel kan være svært at få øje på lyset på cyklen, da hjulet fra den side hvor lyset ikke sidder, kan dække for lyset.
  • De billigste lygter som er monteret nede ved hjul møtrikken, lyser ikke så du selv kan se noget.
  • Den sidste ting kan være at lygterne nede ved hjul møtrikken, tit er et udsat sted, hvis du vil sætte din cykel i et cykel stativ.

Men som i kan læse så gælder de fleste ulemper for lygterne der er monteret nede ved hjul møtrikken.